Unge (2)

Velkommen


Signe (2)


Signe cykler hurtigt hjem. Hun har mange tanker i hovedet nu. Egentlig burde hun have ro i hovedet, efter den meditation, Albert og hun havde. Men krammet hun gav Albert, kom bad på hende. Hvorfor gjorde hun det? Gad vide hvad Albert nu tænker om hende?


Signe kan høre, sin mor synge for fuld hals. Sofus ligger under trappen, og ser på Signe. Sofus ligner en, der tænker at mor er skør. Signe smiler, og er tilbøjelig til at give ham ret. Det bliver dejligt at komme til at tænke på noget andet nu.


Lasagne. Signe elsker det.


”Hej mor”, råber Signe meget højt, for at overdøve musikken.


Rasmus Seebach synger ”Verden ka’ vente”. Mor forstår bare at finde det rigtige musik, når de skal lave mad sammen. Egentlig er Signe glad for, at mor har valgt musik i dag. Hun vil hellere synge med mor, end at risikere at mor spørger hende ud om hendes dag.


”Hej Signe”, råber mor tilbage. ”Kom, jeg er gået i gang”.


Signe skynder sig at hænge cykelhjelm og jakke op, og lægger nøglen i skuffen. Hun ved også, at hun skal vaske hænder før hun går i køkkenet.


Hun krammer sin mor hurtigt og tager skærebrættet frem og den gode kniv hun plejer at bruge, når hun skærer salat og grøntsager. Lasagnen står allerede i ovnen.


”Lone og Ulla kommer i aften”, siger mor. ”Vi skal snakke og planlægge polterabend for Kathrine. Du må jo gerne være her i stuen, men det kan godt være det bliver svært at høre tv’et”. Mor kysser Signe på panden.


”Okay, jeg ser hvad jeg finder på. Måske jeg har nogle lektier”, siger Signe.


De synger med på ”Livet går videre”. Det er dejligt bare at være sammen med mor på den måde. Men tankerne kører stadig rundt i hovedet på Signe. ”Hvad skal jeg gøre nu”? Tænker hun. ”Skal jeg ringe til Albert”? ”Skal jeg lade som ingenting”? Signe er virkelig i vildrede.


Heldigvis har mor andre ting at tænke på, nu hvor hun får besøg i aften. De spiser deres lasagne og salat i tavshed. Sofus ligger stadig og stirrer på Signe. Sofus tigger aldrig ved bordet. Signe ved godt, at Sofus kan mærke på hende, at hun tumler med noget.


I stedet for at hjælpe mor med at rydde væk i køkkenet, spørger Signe om det er okay, at hun går en tur med Sofus? ”Ja”, siger mor. ”Det er en god ide Signe. Jeg skal nok klare det her. Jeg gør også klar til pigerne kommer. God tur”.


Signe er lettet over, hvor nemt det var at komme lidt væk. Sofus kigger stadig meget på Signe. Han har ikke så travlt med at snuse eller tisse, som han plejer. De går hen i parken. Der er tomt nu. Alle er hjemme og spise, og det bliver snart mørkt. Signe er tryg, når hun har Sofus med sig. I stedet er hun rigtig glad for at være alene med Sofus. Hun finder en bænk, for hun har udsyn ind over byen. Gadelygterne bliver tændt, og hun kan se lys blive tændt i flere og flere huse.

Hun trækker Sofus lidt ind til sig. ”Sofus, hvad skal jeg gøre? Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor gav jeg Albert det kram? Hvad tænker han nu om mig? Det plejer jeg aldrig at gøre.” Sofus kigger på Signe.


Signe sidder helt stille og prøver så igen at gøre, som de lærte i meditationen. At trække vejret stille og roligt. Bare sidde der og lytte til vinden i træerne. Der er ingen fugle, der synger nu, men hun kan godt lide at sidde her på den måde. Midt i roen får Signe en tanke, hun aldrig har haft før: ”Jeg er forelsket i Albert”.

Hun åbner øjnene og kigger forskrækket på Sofus. ”Sofus, jeg er forelsket i Albert. Åh nej. Hvad gør jeg nu? Jeg kan ikke tage i skole mere”. Signe trækker vejret hurtigt nu. Hun er urolig. Hun vil ikke miste Albert som sin eneste ven, og lige nu kan hun slet ikke overskue at skulle se ham igen. ”Hvad gør jeg”?


Det er helt mørkt nu, og Signe tænker at de hellere må gå hjem. Mors gæster er kommet. Signe kender dem rigtig godt. Nu hvor mor og far arbejder så skævt af hinanden, så har mor aftenerne alene, bortset fra Signe selvfølgelig. Det betyder at pigerne tit er på besøg. Til gengæld så nyder mor og far at være sammen i weekenderne, hvor de alle tre finder på gode cykleture, og besøger mormor sammen. De er også tit i svømmehallen, hvor de tit svømmer om kap. Det er rigtig sjovt. Signe er en dygtig svømmer, så hun vinder tit.


”Hej Signe”, siger pigerne næsten i kor. Hun går ind og siger hej, og giver pigerne et hurtigt kram.


”Mor, jeg går ind i seng og laver lektier og så lægger jeg mig til at sove”. Signe giver sin mor et kys og et kram.


”Sov godt min pige”, siger mor.


Signe har ingen lektier, men kunne ikke lige holde ud at være sammen med pigerne. Sofus lunter efter Signe ind på værelset og lægger sig i fodenden af hendes seng. Det må han faktisk ikke, men lige i dag er Signe ligeglad. Tværtimod er hun rigtig glad for at han er der.


Signe prøver igen at trække vejret roligt. Ligger bare på sengen, og lige inden hun falder i søvn, beslutter hun sig for at lade som ingenting og bare fortsætte hvor de slap, før hun krammede ham.




Det bliver en lang weekend. De er i svømmehallen. Denne gang taber Signe stort. Hun orker ikke den konkurrence denne gang. Far kigger bekymret på hende, men siger ikke noget. Signe ved godt, at hun altid kan komme til sin far med alt. Far ved, at Signe ved det, og ved også at hun nok skal komme til ham, når hun er klar.


Søndag besøger de mormor til eftermiddagskaffe. Hun serverer alles yndlings kage: Citronroulade. Næsten optøet, med frisk pisket flødeskum. Jo hendes mormor ved nok, hvad der er godt. Hendes elskede mormor. Duften af mormor gør Signe mere tryg. Hun hjælper mormor i køkkenet bagefter.


”Mormor”?


”Ja”, svarer mormor.


”Hvordan ved man, at man er forelsket”?


”Åh…, der kan være mange tegn”, siger mormor uden at tage blikket fra opvasken. ”Det kan være sommerfugle i maven, der er værre end tidligere. Det kan være man ikke rigtig har appetit, eller har svært ved at sove, fordi man hele tiden tænker på den anden”.


Signe giver mormor et kram og går ind i stuen til mor og far. De sidder ved bordet, og er ved at gør klar til at spille kasino. Signe spiller med, men går ikke sådan op i at vinde som hun plejer. Far kigger på mormor, som ryster på hovedet. Mor ser det og ved godt, at det ikke er tid til at spørge om noget nu. Mor og far har sikkert gættet hvad det handler om, men tier.