En julehistorie

En julehistorie


Rasmus ligger i sin seng. Han blev puttet for mere end en time siden. Han ligger bare og kigger op i loftet og lytter. Han kan høre tv’et i stuen. Det lyder som en julekoncert. Mor og far taler sammen ind i mellem, men med lave stemmer, så han ikke kan høre hvad de siger. I morgen er det juleaften.


Rasmus er 6 år og 4 måneder. Han husker ikke at han tidligere har været så spændt på juleaften, som han er i år. Det er simpelthen ulideligt. Han har ondt i maven, men ved godt at det er spænding, så det hjælper ikke at kalde på mor. Hov….! Var der ikke lige noget….? Rasmus lytter intenst. Længe. Meget længe. Nej øv. Der var ikke noget alligevel.


Pludselig bliver det en smule mere lyst i værelset. Rasmus stivner. Der er døren der bliver åbnet lidt. Han lytter. Hjertet står helt stille oppe i halsen på ham. Han kan høre tv’et lidt tydeligere. Jo det er en julekoncert, som mor og far ser – eller er faldet i søvn til, for de siger ikke noget.

Rasmus får sig et kæmpe chok, da Müsli hopper op i sengen til ham. Müsli er hans 9 år gamle hankat. Rasmus forsøger at få vejret igen. Han krammer Müsli og er lige ved at græde, så forskrækket blev han. Stille og roligt kommer Rasmus til sig selv igen. Han ligger nu og lytter endnu mere. Jo der er noget der rumsterer! Han kan høre musikken fra tv’et. En eller anden gammel mand synger: ”Jeg så julemanden kysse mor”. Ej! Ad! Nu kan han høre far og mor kysse. ”Jeg elsker dig lille nissemor”, siger far! Ej øv. Så sover de ikke, og så er det ikke julemanden der er kommet. Rasmus er meget skuffet. Müsli ligger i hans arme og spinder. Det beroliger Rasmus ret meget. Snart efter falder Rasmus i søvn.


Julemanden kravler ned gennem skorstenen. Hvor er det godt at far glemte at lægge nyt træ på i pejsen, så der ikke længere var ild. Det støver lidt da den store flotte røde julemand med sit store hvide skæg og stor flot rød julemandshue, kravler ind i stuen. Han står og spejder rundt. Det flotteste juletræ står og lyser op. Røde kugler. Sølv kugler. Hvide engle og Rasmus’ musetrappe fra SFO’en. Han er så glad for at den også har fået en plads. Det tog ham et par dage, men så blev den også 3,5 meter lang. Han tænker på hvor glad han var da Ulla ville hjælpe ham med at få strimlerne limet sammen. Det var lige før han var blevet så sur at han havde krøllet det hele sammen og smidt den i skraldespanden. Ulla havde redet ham. Over pejsen hænger der to julesokker. Mor har selv syet dem. De er ternede begge to. Der står Rasmus på den ene. Den anden står der ikke navn på endnu. Mor er sat til at føde midt i januar. Så får han enten en lillebror eller en lillesøster.

Julemanden åbner sin sæk. Han lægger en lille pakke i hver af julesokkerne på pejsen. Han tømmer sækken og fordeler pakker under træet. Det er så smukt som det står der og lyser op og troner i stuen. Store pakker. Små pakker. Alle er de flot pakket ind i flot julepapir og med bånd og sløjfer på.

Ved spisebordet sidder Julemanden og nyder de småkager og gløgg som mor har ladet stå fremme til ham. Men Julemanden har travlt i aften, så han må skynde sig videre. Der er mange familier der skal have besøg.


Rasmus vågner. Strækker sig. Müsli er væk og pludselig springer Rasmus ud af sengen. Skynder sig ind i stuen. Der! Der står det store flotte juletræ med pakker under og hans julesok på pejsen er der også noget i. Han tør næsten ikke. Han tøver. Kan han overhovedet vente med at gå om bord i herlighederne? Åh hvor det er fristende. Han husker nu alligevel lidt fra sidste år. Han husker hvordan far drillede ham hele dagen, og hvor ked af det han var indvendig over at han ikke bare kunne åbne alle pakkerne om morgenen.


Rasmus får sig endnu et chok. Det er mor der er stået op og lægger en hånd på hans skulder og siger: ”Godmorgen min skat, har du sovet godt”?


Rasmus krammer sin mor, så godt han kan for den tykke mave hun render rundt med. Han ser op på hende med store øjne: ”Mor, Julemanden har været”.

”Ja, det ser sørme sådan ud”, siger mor.

Hun ser ned på Rasmus og hun ved godt at han er ved at gå ud af sit gode skind af bare spænding.

”Rasmus, du må godt åbne den pakke i julesokken”, siger mor og smiler overbærende til ham.


Han løber hen og tager pakken. Han tager også pakken fra den anden julesok, og giver den til mor, som har sat sig i sofaen. Han kravler op i sofaen og sætter sig tæt ind ved siden af hende. Det er så hyggeligt at mor har tid til at se ham pakke op. Han jubler, da han få sekunder efter har flået papiret af pakken, og ser at han har fået det nyeste Fifa spil til sin PS4.


Mor leer lige så stille. ”Shyyy”, hvisker hun. ”Far sover endnu”.


Rasmus er så glad så glad så glad. Ej øjeblik glemmer han at træet i stuen også gemmer på en masse overraskelser. Han kigger på mor, og spørger om hun ikke også skal åbne sin pakke, for der er jo en pakke mere, og da de endnu ikke har fået en lille ny, så må den vel være til hende?

”Jo, lad os se”, siger mor. Hun åbner pakken lidt mere stilfærdigt, end da Rasmus åbnede sin. Han er også spændt på at se hvad Julemanden har med til mor og den lille ny. En pakke nye sutter, to stofbleer og en babyalarm. ”Ej mor, hvor er det en god ide”, siger Rasmus. ”Så kan vi altid høre den lille, når den står ude på terrassen og sover”.

”Ja”, siger mor. ”Det er ret smart, nu hvor far fik ødelagt den, som vi brugte da du var lille”. Mor smiler og tænker på hvor betænksom hendes søde mand har været og købe lidt til hende også.

Kl. er kun 7 om morgenen. Men mor hjælper Rasmus med det nye spil. Han får lov til at spille i stuen. Så kan hun nemlig ligge på sofaen og blunde mens han spiller. Far sover endnu. Han sover altid længe når de har fri.


Omkring kl. halv ni står far dog op. Han vågnede med smil på læben fordi han kunne høre Rasmus juble og skælde ud over sit nye spil. Han lister ind i stuen, og kan se sin smukke kone ligge på sofaen og sove med en hånd på maven, og sin dejlige søn sidder foran tv’et og spille. Rasmus lægger heller ikke mærke til at far er stået op. Far lister ud på badeværelset og taget et bad. Uden Rasmus og mor opdager det, lister han ud af døren og cykler ned til bageren efter morgenbrød. Intet er forandret da far vender tilbage. Denne gang siger han dog godmorgen til dem begge og kysser sin kone på panden. ”Sikke en dejlig morgen” tænker Rasmus

Rasmus må stoppe spillet for at få noget morgenmad. Han har næsten ikke tid til at sluge sin ene rundstykke. Han er ivrig efter at komme tilbage til spillet. Far mener ikke Rasmus skal spille hele dagen. Rasmus er nu af en anden opfattelse. Mor bryder ind i deres lille diskussion.

”Rasmus, du får lov til at spille til kl. 12. Så skal du i bad”

Rasmus protesterer højlydt.

Far kigger bestemt på ham og siger: ”Farmor og farfar kommer og får frokost kl 13. Derfor slutter du kl. 12, så du kan nå at komme i bad og få tøj på, og få øjnene rettet ud igen”

Rasmus ved godt at der ikke er noget at stille op, når far har talt bestemt til ham.

Mor og far bliver siddende og nyder morgenmaden og snakker lidt om dagen og om babyen der har holdt mor vågen en del i nat. Rasmus hører ikke ret meget. Han er helt opslugt af det nye spil. ”Det er bare fantastisk det her”, tænker han.


Mor og far hjælper hinanden med at rydde morgenmaden af bordet. ”Ad nu kysser de igen, og far gramser hele tiden på mors mave”, tænker Rasmus, men smiler da han kigger på dem, inden han fortsætter med spillet. Mor går i bad og far begynder at gøre klar til frokosten. Rasmus elsker sin farmor og farfar. De er altid så sjove og gider godt lege med Rasmus. De er gode til at kramme ham, uden at han synes det bliver for meget. De er også gode til at høre på hvad han har at fortælle. Indimellem har Rasmus rigtig meget at fortælle. Han glæder sig til de kommer og holder jul sammen med ham, og mor og far.

Da mor kommer ud fra badet og har fået tøj på, siger hun til far at hun ikke har det så godt, så hun lægger sig lidt på sofaen. ”Okay min skat”, siger far. ”Jeg har vist styr på det herude”.


Mor falder hurtigt i søvn på sofaen og far synger med på julemelodier i køkkenet, og glemmer heldigvis alt om at Rasmus skulle stoppe spillet kl. 12. Han når at spille ca. 20 min ekstra og er godt klar over at der ikke skal diskuteres noget da far endelig kommer i tanke om det er slut og tid til bad. Rasmus tager det tøj mor har lagt klar til ham. ”Jubii”, tænker han, da han ser at det er den nye Manchester bluse hun har lagt klar. Han skynder sig at gå i bad og er lige kommet ud da det ringer på døren. Han spurter ud til døren og giver farmor og farfar et kæmpe kram da han åbner. De er slet ikke nåede indenfor endnu. Han er bare så glad for at se dem. De ses ellers jævnligt, men i dag er bare noget særligt.

Mor har rejst sig fra sofaen og hjælper far lidt i køkkenet. De går også ud for at tage imod gæsterne. Farmor bemærker at mor ikke ser helt frisk ud. Mor undskylder sig med at hun har sovet dårligt i nat og derfor taget en lur på sofaen.


Farmor og farfar har også gaver med. De bliver lagt under træet til de andre. Der er fyldt godt op nu. De må gå en stor bue uden om i aften for ikke at træde på dem. Rasmus skal lige til at foreslå om ikke de skulle åbne et par gaver nu, så de ikke fylder så meget, men bliver afbrudt af farfar: ”Det er lige før vi skal åbne et par pakker nu, for at have plads til dem alle, hva? Hvad siger du Rasmus”? Rasmus kigger på ham men tør ikke sige noget. Han nikker bare forventningsfuld. Farfar trækker Rasmus med hen til træet. Blinker med det ene øje til ham, og siger: ”Jeg synes du skal tage den der. Det må du godt, for den er fra mig, så jeg bestemmer” Rasmus krammer sin farfar, så farfar næsten mister pusten. ”Det eneste barnebarn og så så kærlig og dejlig en dreng”, tænker farfar og bliver lidt rørt. Rasmus skynder sig at åbne pakken. Endnu en kæmpe krammer til farfar. Han får de fedeste par fodboldstøvler. Dem som Messi har magen til. Rasmus er den gladeste dreng i hele verden. Han prøver dem. De passer. Han går lidt forsigtigt rundt i stuen. Mor smiler til ham og siger: ”Du må godt beholde dem på, hvis du går forsigtigt”. Det udløser et kæmpe kram til mor også, som smiler kærligt til sin store søn.

Farmor har friskbagt rudbrød med. Hun bager selv og Rasmus elsker det brød farmor laver, og pludselig føler han sig ret sulten. De sætter sig til bordet og nyder sild, leverpostej, fiskefilet og frikadeller. De er blevet enige om ikke at spise for meget for snart skal gåsen i ovnen, og de ved jo efterhånden at de forspiser sig hvert år til juleaften. Det smager jo bare så vidunderligt. Rasmus kan godt huske smagen og glæder sig til i eftermiddag hvor hele huset kommer til at dufte af gås og rødkål. Forventningerne til dagen og aftenen stiger, men lige nu nyder han den gode frokost sammen med sin familie.


Mormor og morfar skal holde jul hos mors søster i Brøndby, så dem ser de først 2. juledag hjemme hos mormor og morfar, hvor moster og hendes 3 børn kommer også. Onkel Per kommer ikke, da han er ude på arbejde som pilot. Men gaverne fra mormor og morfar ligger allerede under træet. De var på besøg forleden og hyggede med æbleskiver og gløgg. Mormor og morfar arbejder begge to endnu, og har ikke så meget tid, så de ses ikke så tit. Selvom Rasmus elsker dem begge to rigtig meget, så er forholdet med farmor og farfar bare bedre, fordi de har tid og bor tættere på og ofte passer Rasmus, hvis mor og far har brug for det.


4 stykker af farmors rugbrød senere er Rasmus prop mæt. Han føler næsten at han er nødt til at trille ned af stolen, men nøjes med at læne sig ind til farfar. ”Farfar er nok min bedste ven”, tænker Rasmus og kigger kærligt op på farfar, som kigger kærligt ned på Rasmus og giver Rasmus et lille kys i panden. ”Min dreng”, tænker farfar. Det er kærlighed i luften, for derefter kysser farfar farmor og far kysser mor. Rasmus er en lykkelig mæt dreng.


”Tak for mad”, siger han.

”Velbekomme”, siger mor. ”Du må godt vise farfar dit spil. Men kl. 15 kører vi, så vi kan nå at få en god plads i kirken”

”Okay”, siger en glad Rasmus, som pludselig glemmer den fyldte mave, som gjorde lidt ondt for lidt siden. ”Kom farfar”. De to forsvinder hen til tv’et, mens farmor og far hjælper hinanden med at rydde maden af vejen. Mor går ud på toilettet. Hun har det stadig ikke så godt.

”Du ser lidt bleg ud ven”, siger farmor, da mor kommer tilbage. ”Er du okay”?

”Ja jeg er bare lidt træt og har det lidt underligt. Jeg tror jeg bliver hjemme og tager en lur mens i tager i kirke”, siger mor. ”Så går det nok”

De sludrer lidt i køkkenet og hjælper hinanden med at rydde op og gøre gåsen klar og få den sat i ovnen.

”Farfar, du er godt nok god til det her”, siger Rasmus og kigger imponeret op på sin elskede farfar.

Farfar griner lidt og siger: ”Tja man skulle tro jeg havde spillet før, men det har jeg nu ikke”. De to hygger sig og griner og driller hinanden indtil farmor kalder at det er tid til at få jakke på, så de kan komme i kirke. Rasmus gider ikke det der kirke noget. Han ved dog godt at det også er en af de ting der ikke kommer til diskussion. Han kysser mor farvel, og er lidt ked af at hun ikke skal med, men går hurtigt hen og holder farfar i hånden på vej ud til bilen.


”Halleluja Halleluja” – Åh hvor er Et Barn Er Født i Bethlehem lang og kedelig, og alligevel kan Rasmus godt lide at synge med. Det er nu lidt hyggeligt at sidde her i kirken, som er fuld, og alle synger med og have sin far til den ene side og farfar til den anden. Farfar og farmor holder i hånden. Rasmus kigger på dem og ser dem kigge kærligt på hinanden. ”Sådan skal min mor og far også blive”, tænker Rasmus.


Hjemme ligger mor på sofaen og huset dufter herligt af gåsen i ovnen. Rasmus har ikke set sin mor ligge så meget på sofaen før. Han går hen til hende. Hun er vågen og smiler til ham: ”Hej skat. Var der nogen i kirken du kendte”? ”Ja”, siger Rasmus, ”Brian og Seb var der”. Mor lukker øjnene lidt. Müsli ligger hos hende. Rasmus kigger længe på sin mor, indtil far kalder på ham: ”Der er Disney’s Jul i tv’et. Vil du se det sammen med mig”? Det vil Rasmus gerne. De to griner meget sammen af de skøre Disney figurer. Han ser ikke at far kigger bekymret på mor. Farmor og farfar sidder og slapper lidt af i hver deres stol.


Da Disney er færdig, går far og farmor i køkkenet for at lave maden færdig. Det dufter herligt og Rasmus glæder sig til endnu en gang at skulle spise den gode mad. Selvom han virkelig godt kunne tænke sig at de der pakker under træet skulle åbnes først. Det var som om farfar kunne læse hans tanker. ”Rasmus, vi må vist hellere vente med at pakke flere gaver op, til efter vi har spist. Kom lad os tage et enkelt spil. Det kan vi vist godt nå, inden vi skal spise”


”Så er der mad”. Farmor kalder. Øj hvor det dufter dejligt. Rasmus glemmer alt om pakkerne under træet og er helt opslugt af synet af den store fugl der ligger der på bordet. Farfar skærer stykker af den og deler ud. Farfar ved godt at Rasmus rigtig gerne vil have et ben, så da det er Rasmus’ tallerken der kommer frem til gåsen, lægger farfar et lille stykke brystkød og et ben på den og blinker til Rasmus. Der bliver fyldt op med kartofler og sovs. Rødkål kan han ikke lide, og mor undgår lige i dag at lægge det på hans tallerken. Også mor blinker til ham. Han smiler taknemmeligt tilbage til hende. Han ved godt hun går op i at han skal smage på tingene, men i dag slipper han. Han tager en god bid af benet. Det sprøde skind smager fantastisk. Han guffer sovs og kartofler i sig og for anden gang i dag sidder han prop mæt og bare stirrer på de andre. De spiser ikke så hurtigt og far og farfar kan også have lidt mere mad end ham. ”Godt det ikke er lige nu vi danse om juletræet”, tænker Rasmus. Han har lidt ondt i maven af al den gode mad. Præcis som sidste år. Farfar spørger om han også skal have det andet ben, men Rasmus ryster bare på hovedet. Han kan ikke engang drikke det sidste af colaen som han har stående foran sig. De andre 4 skåler i rødvin og ønsker hinanden en glædelig jul. Mor nipper lidt til vinen og spiser lidt mere. Farmor holder lidt øje med mor. Hun er også begyndt at blive lidt bekymret for mor, som er lidt stille til aften.


Endelig er de andre færdige. Heldigvis er traditionen hjemme hos Rasmus og hans familie, at desserten først kommer frem når de har danset om juletræet og pakket gaver op. Før er der alligevel ingen der kan få den mindste bid ned. Så nu er det nu!


Rasmus kan næsten ikke være i sig selv af bare spænding. Han holder farfar i hånden og mor i den anden. De går langsomt mens de synger Højt Fra Træets Grønne Top. De synger også meget langsomt. Alle er så mætte at de næsten ikke har luft til både at synge og gå rundt. Rasmus kan godt huske at mindst tre sange skal de synge inden spændingen udløses. Den næste sang er Kimer i Klokker. ”Øj hvor er den lang og langsom”, tænker Rasmus, ”bliv nu færdig”. Da de har nået slutningen må mor sætte sig. Hun er tung og træt af den store mave, som ikke kun er fyldt med baby men også mad. De synger den sidste som er Juletræet Med Sin Pynt. De står altid stille til det sidste vers og synger højere og højere ”… ønsker os en glædelig jul”


Rasmus er ivrig nu. Farfar ved det og skynder jeg at finde en pakke der står ”Til Rasmus Fra Farfar” på. Rasmus forsøger at tage den med ro, men det er godt nok svært. Müsli synes det er sjovt at lege gemme i gavepapiret. Rasmus åbner og stråler da han ser det er Politisættet fra Lego, som han har ønsket sig rigtig længe. Farfar får et stort knus. Derfra er det Rasmus der henter hver eneste pakke og deler ud. De pakker en op ad gangen, så alle kan se hvad de hver især har fået og af hvem. Rasmus får selvfølgelig langt de fleste pakker og snart er gulvet fyldt med brugt gavepapir og Müsli suser rundt i det. Heldigvis blev træet stående da Müsli ramlede ind i det og alle griner.


De nærmer sig afslutningen og mor vil gå i køkkenet og gøre ris ala manden klar. Rasmus har lige pakket den sidste gave op, da mor udstøder et dybt ”åååhhh” i køkkenet. Farmor og far skynder sig at løbe ud til hende. ”Det er nu. Det er nu”, siger mor. ”Hvad”? Siger far. ”Barnet, barnet kommer nu”, siger mor. Mor har fået veer og skal på sygehuset og føde babyen. Rasmus ser hvordan far og farmor farer forvildet rundt og leder efter det de skal have med på sygehuset. Far har ringet derind og de skal komme med det sammen. Da Rasmus blev født gik det stærkt fra mor fik den første ve, til at Rasmus kom til verden, så de tør ikke tage chancer. Tænk hvis mor fødte babyen på badeværelset, som Rasmus havde hørt Malene fra skolen fortælle om en hun kendte. Rasmus blev siddende på skødet af farfar og trykkede sig lidt ind til ham. Farfar forsikrede Rasmus om at han nok skulle være hos ham og passe på ham, mens far kørte mor til sygehuset. En, to, tre så var mor og far kørt af sted. Rasmus nåede slet ikke at give sin yndlings bamse med mor, som han havde planlagt, eller sige tak for julegaver. Lige nu syntes Rasmus det var lidt underligt det hele, og han begyndte at græde. Farfar trøstede ham, så godt han kunne. Farmor sagde at det blev en brat afslutning af juleaften, og at Rasmus sikkert også var træt efter en lang dag. Men Rasmus kunne i hvert fald ikke sove nu.


Farmor tog sig af gavepapiret og gav sig til at gøre desserten klar. Mor og far havde lavet det meste i forvejen, så det tog ikke lang tid. Rasmus tog en lille portion og nød at få lov til at spise det ved sofabordet sammen med farmor og farfar. Han tænkte meget på mor og far.

Mens farmor ryddede væk i køkkenet og lavede lidt kaffe til farfar, fandt Rasmus og farfar noget i tv de kunne blive enige om at se og satte sig tæt sammen. Rasmus lænede sig godt ind til farfar, som lagde sin arm beskyttende om ham. Sådan faldt Rasmus i søvn.

Næste dag vågnede Rasmus i sin egen seng, og stadig med sin Manchester bluse på. Müsli lå i fodenden af sengen og spandt. I stuen sad far sammen med farmor og farfar og var lige begyndt på rundstykker. ”Godmorgen Rasmus, og tillykke med titlen som storebror”, sagde far. ”Mor fødte den sødeste lillesøster 2 timer efter vi ankom til sygehuset”

”En lillesøster”? Sagde Rasmus. Han var ellevild over at det ikke blev en lillebror som skulle lege med hans legetøj. ”Ja og hun skal hedde Julie”, sagde far. ”Ligesom Julemandens kone” sagde Rasmus. ”God ide far, nu hvor hun er født julenat”