Energi-rensning

Velkommen

Her på siden finder du mine redskaber, som jeg har glæde af og brugt på forskellig måde gennem min udvikling, og jeg vil gerne understrege at dette IKKE er facit. Det er hvad jeg oplever hjælper mig. Vi er forskellige, og vi oplever verden fra hver vores vinkel. Vi udvikler os i hvert vort tempo, og på hver vores måde. Måske du kan finde inspiration. Du er velkommen til at prøve redskaberne af, og mærke hvad de gør for dig.





12. februar 2016

Energi-rensning


”Alt er energi”. Den tænker jeg så stadig over! Er mit bord energi? Hm.. Men hvor om alting er, så ER der energier alle vegne. Du og jeg er energi. Har en energi. Er en energi. Nogle kan se den. Jeg kan mærke den. Fornemme den. Når vi er sammen med andre, sågar tænker på hinanden, udveksler vi energi. Vi kan dræne hinanden. Vi kan styrke hinanden. Vi kan blive påvirket af energierne. Vi kan tage energierne på os. Pludselig er vi ikke os selv mere. Vi har brug for at blive "renset". Vi har brug for at fjerne andres energier, og trække vores egen hjem til os. Vi har brug for at være os selv. Ren i egen energi. Det er her, vi er virker bedst. Sover bedst, er mest kreativ, bedst overskud og overblik. Det er værd at gå efter.

Hvor vi trækker energien hjem fra er ikke så vigtig, men hvis du kan mærke det, eller får en stærk tanke om hvorfra, så skal det nok passe. Her er ingen facit. Der er ikke noget der er mere rigtig end andet. Det DU oplever ER rigtigt!!


Der er flere måder at gøre det på.


1) som Prinsessen fra Norge og E. Nordeng fortalte, så kan vi tage en stor usynlig magnet, og vende polen sådan at vi kan trække alle andres energi ud af os selv og sende væk. Derefter tage en ny magnet og vende polen sådan at vi kan trække vores energi hjem til os.


2) samme som øvelse 1, dog med en visuel støvsuger. Visualiser at du støvsuger andres energier ud af dig, og derefter suger al din egen energi tilbage.


3) sæt venstre tommelfinger mod venstre ringefinger (spids mod spids) – og højre mod højre. Mens du siger nedenstående sætning højt for dig selv, samler du hænderne og lader fingrene folde sig, som hvis du beder. At sige sætningen højt, betyder at du selv lytter til det og giver ordene kraft, eftersom det er næsten umuligt at sige mere end et ord af gangen, hvor vi nemt kan tænke en masse på en gang. Sig sætningen 5-7 gange.


”Jeg udskiller al fremmed energi fra mig, og trækker al min energi tilbage til mig”

(Kilde: Dorthe Brahms, Århus)