Træk vejret

Velkommen

Her på siden finder du mine redskaber, som jeg har glæde af og brugt på forskellig måde gennem min udvikling, og jeg vil gerne understrege at dette IKKE er facit. Det er hvad jeg oplever hjælper mig. Vi er forskellige, og vi oplever verden fra hver vores vinkel. Vi udvikler os i hvert vort tempo, og på hver vores måde. Måske du kan finde inspiration. Du er velkommen til at prøve redskaberne af, og mærke hvad de gør for dig.

 

 

21. februar 2016

Træk vejret

 

Ja, træk vejret. Det er, det første en baby gør, efter den er født, og det er, det sidste vi gør, inden vi skal fra denne verden. Men der i mellem bliver vi dårligere og dårligere til at trække vejret ordenligt. Det er synd. Der er så meget godt ved at trække vejret.

Ikke kun for at få luft. Vi indånder luft, energi. Vi udånder luft, energi. Vi sørger for at kroppen har den ilt til rådighed, som skal sørge for at binde sig til blodet og trække alt det gode rundt i kroppen og trække affaldsstoffer med retur. Vi udånder affaldsstoffer.

 

Øvelse:

Læg flad på ryggen. Evt. en lille pude under knæene og evt. en lille pude under nakke/hoved. Slap nu af i kroppen. Mærk spændingerne og giv slip efter bedste evne.

Når du er klar til at trække vejret ind, så pust maven langsomt op. Alt foregår roligt. Når du puster maven op, så følger luften automatisk med ind. Pust maven så langt op du kan. Lad være med at kigge ned ad dig selv – vi er ikke pæne fra den vinkel.

Når du er klar, så sænker du roligt maven igen, og lader luften sive ud af dig. Langsomt og roligt. Når du ikke har mere luft, så pres alligevel blidt maven lidt længere ned mod madrassen.

Giv dig tid til at tage så mange lange dybe vejrtrækninger som muligt. Alt i mens du tænker på at slappe af i kroppen. Slippe spændinger i baller, skuldre, kæber, kinder m.m.

-Du kan vælge at gå skridtet videre og puste negative tanker ud, og trække positiv energi ind. Pust det ud, du ikke længere vil have i dit liv og træk det ind, du gerne vil.

-Du kan vælge at trække vejret og lade som om, det er dig, der styrer havet. Når du trækker vejret ind/puster maven op, så trækker du havet op og om dig, og når du sænker maven/puster ud, så lader du havet trække alt det negative ud af dig og med ud i havet. Og lader solen varme dig og give dig positiv energi.

 

At trække vejret langsomt og dybt er særdeles groundende og afslappende.

 

At trække vejret, betyder også at den store muskel Diaphragma, som ligger oppe under lungerne og adskiller lungerne fra maven/bughinden, bliver presset ned i maven, og derved masserer lidt på nyrer, lever, milt, mavesæk og tarme. Ja faktisk helt ned i bækken og bækkenbundsmuskler. Du bevæger dine ribben og rygsøjle, når du trækker vejret på den måde. Ligger bare afslappet og lader maven arbejde op og ned. Dine muskler i maveregion bliver brugt. Dit nervesystem slapper af, og det styrker dine fordøjelse.

Hvis du mærker en ”av” når du ligger der og trækker vejret og slapper af. Så tænk på, om det kan være en indvendig strækøvelse du laver? Er det ok at slappe af, og trække vejret mens det stadig gør lidt ondt, eller bare er ømt? Måske smerten forsvinder ved ”bare” at fortsætte langsomt og roligt at trække vejret, mens du slapper af?

Når du har en spænding, kniber det blodet at komme til, og trække syre ud af musklen. Ofte så spænder vi yderligere for at ”beskytte” det ømme sted. Hvis vi i stedet ligger ned og slapper, trækker vejret dybt ved at puste maven langsomt op og ned, så kan vi ofte selv klare problemet, hvis vi fanger den hurtigt eller i opløbet.

Ellers er det jo at, vi massører står til rådighed ;)

 

Når du er til eksamen, eller møde, eller skal hjem til familien midt i hyrdetimen, så træk vejret. Det beroliger dig et øjeblik, og du bliver centreret og kan forhåbentligt tackle diverse situationer lidt bedre, lidt mere kreativt, lidt mere optimistisk.

Du kører bil, trafikken spidser til, og du bliver presset: Træk vejret roligt, du kommer frem, og er mere rolig end ellers. Måske et minut eller to for sent, men forhåbentlig sikkert og du kan roligt tage fat på det du skal.

Der er meget godt ved at ”bare” trække vejret.