NYHED!!

Kvindeflow….


Hvad er nu det?


Det er en lille lukket gruppe, hvor vi vil lære os selv bedre at kende gennem samvær, debat og hygge.

Vi vil som udgangspunkt have et emne hver gang, som vi vil tale om, og lære andres synspunkter at kende. Vi vil lære at åbne os for andre, uden angst for at blive set ned på. I stedet vil vi åbne vore øjne og sind for andres synspunkter, og måder at gribe ting an på. Emnet varierer fra gang til gang, og kan være alt fra et par sider i en bog, til englekort, egenskaber, parforhold til religion og biler…. Gruppen er selvfølgelig velkommen til at byde ind med emner.


Dernæst vil vi have en smule hjernebaseret træning. Da der ikke er så meget plads at gøre godt med, vil der ikke være mulighed for gulvøvelser. Men vi kan finde på at gå en tur, eller mødes andre steder, hvis chancen byder sig.


Som afslutning vil vi lære at meditere og gå i dybden med os selv. Lære os selv at kende gennem stilhed og guidet meditation.


Regler for gruppen:

VIGTIGT!! Det der bliver sagt i gruppen, bliver i gruppen!!! Overholdes det ikke, bliver man straks ekskluderet!


Når vi mødes, sidder vi alle i strømpesokker :)


Vi mødes i min klinik kl. 09.00 til ca 11.30 

12. august 2019 og derefter hver 3. mandag.


Prisen vil være 195 kr. pr. gang. Der vil være vand, te, chokolade, nødder og lidt frugt.



Hvad får DU ud af det?


Du vil lære Dig selv bedre at kende. Hvor går Din grænse? Hvem er Du? Hvem er Du i forhold til andre? Hvilke kvaliteter har Du? Du vil opleve, at i samværet med andre opstår en energi og en magi, du vil kunne tage med dig. Du vil lære meditations-teknikker og selvhealing. Du vil få ny indsigt i Dig selv.

Du vil få redskaber til at finde en større ro, samt få ryddet lidt op i Dit indre. Derigennem også et større selvværd og en større selvtillid.

Vi vil have en lukket-hemmelig gruppe på Facebook, hvor vi kan dele oplevelser, indsigter, gode råd m.m.



Hvem kan være med?


Det kan alle kvinder, der kan møde på ovennævnte tidspunkt. Man kan godt deltage, selvom man ikke er den mest snakkesalige ;) Der er plads til 4 udover mig.



Jeg glæder mig til at høre fra dig


Ha en rigtig god dag

Lotte