At passe på sig selv

29. november 2016



Hvorfor er det så svært at passe på sig selv og hvordan gør man?


Efter 3 ugers sygemelding er jeg tilbage. Galdesten i galdevejene og dårlige levertal. Muligvis med en virus oveni. 3 uger uden arbejde. Godt nok på dagpenge, men de dækker jo ikke hvad jeg kunne have tjent. En dejlig trøst dog!

3 uger med dårlig samvittighed. Overfor klienter der ikke kunne få den behandling de forhåbentlig havde glædet sig til og behov for. 3 uger med temmelig ringe økonomi. 3 uger med ondt i psyken fordi jeg ikke kunne bidrage med ret meget. Jeg måtte bare sande, at jeg ikke kunne! Acceptere det var rigtig svært. Krop og sind fortalte konstant, at jeg ikke kunne, og at det var okay, og alligevel så ligger den der samvittighed og snakker med. Da så kroppen kunne igen, var jeg absolut heller ikke tvivl. Jeg var heller ikke i tvivl om, at jeg ikke kunne arbejde, selvom jeg rigtig gerne ville. Der var bare ikke kræfter til det. Når jeg knap kunne hænge vasketøj op, så er det altså ret lige meget med det der arbejde.

Jeg har heldigvis nogle meget trofaste og loyale og ikke mindst forstående klienter! ”Pas nu på dig selv.” ”Tænk på dig selv.” Ja tak. Hvordan?  Men det vidste jeg godt. Hvile, mad, hvile, mad osv…. Ingen arbejde. Det huslige på et absolut minimum. Hvor er det så bare dejligt med en familie og venner, der støtter op og tager over. Særligt også veninder, der støtter og kærligt presser en til at tage de rigtige beslutninger. Jeg kunne virkelig ikke arbejde, og selvom det pinte mig hver eneste time, så det at ligge på sofaen og pleje helbredet, var bare tvingende nødvendigt!


Samvittigheden over for familien. Det at jeg ikke kunne ret meget = næsten ingenting. Pinte mig. Til gengæld var jeg temmelig nærværende overfor mig selv. End ikke børnene fik så meget nærvær! Men det gjorde jeg! Jeg lyttede konstant til kroppen. Jeg var også rigtig ked af det og frustreret. Jeg er eneforsørger, så når jeg ikke tjener penge, så har vi ikke penge. Det var jeg bare nødt til at se bort fra. Og så må jeg her bagefter glæde mig over mine dagpenge, og at sygdommen ikke var livstruende eller langvarig. Selvom 3 uger er laaang tid! Jeg er jo vant til at klare mig selv, og beder helst ikke om hjælp. Det er blevet bedre med årene. Men derfra til at være sat ud af spil i 3 uger, hvor af jeg i 6 dage var indlagt, og skulle bede om hjælp til at få børnene passet. De er store, men derfor skal der være nogen hos dem alligevel. Det var ikke rart. Den magtesløshed og frustration der følger med, kan ikke opvejes af den taknemlighed over hvordan alle støttede mig. Det handler ikke om graden af taknemlighed. Det handler desværre om graden af magtesløshed og frustration. Tænk at det kan fylde så meget. Hvornår bliver jeg rask? Hvad kan jeg selv gøre? Gør jeg nok? Skal jeg gøre noget andet? Tålmodighed og lade kroppen selv klare arbejdet og bare ligge der og hvile, hvile og hvile. Puha det har ikke været rart. Velvidende at der om nogen tid nok ligger endnu en sygemelding, når galdeblæren skal fjernes.


Det er svært at passe på sig selv. Vi er kodet til konstant at bidrage med noget og være produktiv. Vi glemmer at lytte til fornuften og til kroppen. Vi glemmer, at være den gode veninde mod os selv, som vi er mod andre. Havde det været en anden, så kunne jeg nemt have sagt: ”Du skal altså tage vare på din krop, før du kan tage vare på andet!” Jeg kunne nemt have fortsat ud af den vej over for en klient eller en veninde eller ven! Men overfor mig selv….?? Næ det kunne jeg ikke. Eller….. Det gjorde jeg, da jeg langt om længe indså, at det var det, der skulle til! Jeg kunne ikke gøre noget selv, som jeg ikke allerede gjorde: Tage mine vitaminer og andet kosttilskud, få noget ordenligt mad, hvile meget, sove meget, og så forfra igen. Jeg var oppe gående. og deltog så meget jeg kunne, indtil kroppen sagde fra. Det er at passe på sig selv! At lytte til kroppen og acceptere det, den fortæller! Tage vare på mig selv, for derefter at kunne være noget for andre. Jeg sagde fra. Jeg tog hjem før tid. Jeg sagde ja tak til hjælp. Tog imod gode råd! Det er at passe mig på selv.