Grænseoverskridende udvikling

 

Velkommen

 

07. marts 2016

Grænseoverskridende udvikling.

 

Jeg har, de seneste uger, været igennem en større udvikling. Mere og mindre bevidst. Igennem de seneste år har jeg bedt om at få hjælp til at slippe, alt det som ikke er mig. Jeg vil gerne finde mit sande MIG. Hvem er jeg? Hvorfor er jeg her? Hvad er det jeg skal med mit liv? Egentlig bestemmer jeg jo selv, hvad jeg vil med mit liv. Vil jeg være lagerarbejder om natten på Bestseller? Vil jeg læse videre og blive læge? Vil jeg passe syge ældre? Jeg kan mærke at jeg ikke skal noget af det. Jeg skal finde mig selv og derigennem finde ud af hvad jeg skal med resten af mit liv.

Hvordan er det så lige man finder sig selv? For jeg er jo lige her. Jeg ser mig selv i spejlet hver morgen. Jeg kan klø mig selv på armen. Jeg laver mad hver dag, så hvad er det for noget med at finde sig selv? Det er for mig endnu lidt en diffus størrelse. Når jeg kommer på bedre beskrivelse, så vil jeg prøve at huske at lægge den op her.

 

Lige nu, er det at finde mig selv, at være mig selv. Være mig selv. Jamen hvem har jeg været hidtil? Jeg har været mig PLUS. Plus fordi jeg har forsøgt at tilpasse mig den verden vi lever i. Det samfund som forventer bestemte ting af os. Jeg ønsker også at passe ind. Være som det forventes. Være den gode pige. Jeg kan sagtens være den gode pige OG være mig selv samtidig. Jeg er nu endelig nået til det sted i mit liv, hvor jeg vil tage hensyn til mig selv og ikke kun alle andre. Sige fra når det er rigtigt for mig. Sige til når det føles rigtigt. Prioritere mig selv. Hvad nytter det at jeg siger ja til noget, som jeg allerede på forhånd ved dræner mig for energi og gør mig trist?

 

Jeg er godt klar over, at nogle gange bliver vi nødt til det, og så er det vigtigt for mig, at jeg mentalt er klar til det. At jeg er bevidst om at jeg helst ville sige nej, men sætter mig op til at gennemføre alligevel. Ved at beskytte mig selv, laver jeg et mentalt skjold. Lidt ligesom at gå ind i en ballon. Så kan andres energi ikke dræne mig. Jeg er mere opmærksom på hvilke ”kampe” jeg deltager i. Ofte forholder jeg mig ret neutralt. Jeg er der bare af hensyn til andre. Hensynet til mig selv ligger derfor i at være bevidst om mig selv og beskytte mig selv, ved at være passiv, positiv, neutral. Ikke gå ind i diskussioner, som jeg på forhånd ved ikke føre nogle vegne. Smile, være høflig og venlig.

Når jeg så har et valg om at sige ja til noget jeg rigtig gerne vil, så er energien også langt bedre for mig, og jeg behøver ikke på samme måde beskytte mig, for det jeg går ind til ved jeg løfter mig op og fylder mig med positiv energi.

 

Jeg har også et andet valg. Jeg kan sige nej til andre og JA til mig selv. At prioritere mig selv ved at have alene-tid med mig selv. Det kan være at slænge mig på sofaen alene med en god film og en pose chips. Bare nyde at have det hele for mig selv. Det kan også bestå i at gå en tur alene. Selvvalgt alene. Jeg nyder at gå i naturen og tale lidt med mig selv. Eller køre en tur ud i det blå og finde et sted hvor jeg kan være uforstyrret og bogstavelig talt skrige mine frustrationer ud. Det er enormt befriende.

Jeg kan også sige ja til mig selv, ved at lade familien blive hjemme mens jeg hygger og griner sammen med gode veninder.

Der er mange måder at være god ved sig selv og passe på sig selv på. Det er lige med at mærke efter i kroppen og lytte til intuitionen. Og selvfølgelig må den sunde fornuft også med på råd. Det kunne jo være at ”det passer bedre i morgen”…..

 

Vi er rigtig gode til at sige: ”pas nu på dig selv”

Men hvad betyder det egentlig? For mig betyder det, at lytte til mig selv. Vi ligger alle inde med gode råd fra os selv, til os selv. Vi er bare blevet dårlige til at lytte til det. Særligt fordi vi tror, vi altid skal tage hensyn til alle andre og ikke os selv. Også fordi vi tænker: ”hvad tænker andre om os”? Kan det ikke være lige meget? Når vi prioriterer os selv, så viser vi vejen for andre som ikke tør gøre det. Når vi prioriterer os selv, så kan det jo være vi faktisk gør andre en tjeneste. Hvis jeg siger nej tak til en invitation, så har den der indbyder jo mulighed for selv at lægge på sofaen, eller invitere nogle som gerne vil komme.

 

Har vi ikke alle oplevet at noget er blevet annulleret eller aflyst, for så at opdage at det faktisk var meget godt, fordi der skete noget som var bedre, eller noget heldigt?

 

Jeg er blevet langt bedre til at lytte til mig selv, og den lille indre stemme. Jeg prøvede det forsigtigt til at begynde med, og opdagede at selvom det virkede skørt det jeg blev rådet til, så virkede det rent faktisk. Det kunne være at i stedet for at tage opvasken og gøre rent, så læse lidt i en bog eller gå en tur, for så bagefter at tage opvasken og gøre rent i et helt andet humør og et større energiniveau. Fantastisk, ikk? Ikke fordi jeg gjorde noget andet, men jeg gjorde det bare i en anden rækkefølge.

 

For mange år siden efterhånden, blev jeg rådet til af en behandler at kigge på mine vaner og gøre lidt op med dem. Gøre tingene på en anden måde. Det prøvede jeg og gør det stadig. Det giver hverdagen en anden dimension. Det gør at nye tanker dukker op. Nye ideer. Det at være kreativ er ikke kun at producere et halstørklæde eller puste glas. Det er sjovt at være kreativ i sin tankegang. Det er også at passe på sig selv og lytte til sig selv.

 

Tilbage til det at give slip på det som ikke er mig: Jeg bad også om at de vaner jeg havde, som ikke var mine, måtte forsvinde. Ofte gør vi ting per automatik, fordi vi har lært det. Ikke fordi det passer til os. Jeg bad om at de holdninger jeg var vokset op med som stammede fra forældre, lærere og andre måtte slippe – altså de som ikke gjorde mig noget godt længere. Vi beskytter os ved at ”gemme” os bag det kendte og trygge.

 

Nu ville jeg finde mine egne holdninger. Mine egne vaner – både de gode og de dårlige. Jeg ved ikke om jeg er der, hvor jeg skal være, men jeg gør hvad jeg kan. Jeg har nemlig med tiden udviklet en rigtig god mavefornemmelse og den lille indre stemme har fået mere kraft og kan langt nemmere og hurtigere råbe mig op. Meget ofte rådfører jeg mig med netop den indre stemme og mavefornemmelsen. De bedste løsninger har det så med at dukke op. Jeg er taknemmelig for den hjælp jeg får via min intuition. Mange ting er blevet nemmere.

 

Og så sker det en dag, at jeg ikke reagerer som jeg plejer. I stedet for at komme med søforklaringer og dårlige undskyldninger. Så sagde jeg min mening klokkeklart. Jeg blev virkelig forskrækket over mig selv. Da jeg troede jeg skulle komme med yderligere forklaring eller lignende, så kom der ingen ord ud af munden på mig. Jeg satte mig ned og tænkte: ”hvad skete der lige der”? Pludselig kunne jeg ikke kende mig selv. Men jeg havde virkelig ikke mere at sige. Jeg var lidt skræmt, men indvendig var jeg helt rolig. En stor indvendig glæde over at jeg havde lyttet til mig selv og gjort mig selv en kæmpe tjeneste.

 

Efter det var der nogle dage i tomhed. En tomhed, fordi jeg ikke behøvede at finde nye ord. Sagen var afsluttet. Uvant for mig, som gerne vil udglatte og forklare og nærmest sige undskyld hele tiden.

Tomhed er måske så meget sagt for kroppen var også i enorm aktivitet. Aktiv med at slippe de gamle fysiske spændinger, som havde med det gamle jeg at gøre. Kroppen gjorde fysisk ondt. Psykisk var jeg også urolig, for hvad var det nu jeg skulle vænne mig til? En ny stærkere, roligere indstilling. Men også en større og stærkere kærlighed til mig selv og mine kære. Det var enormt overvældende. JEG var kommet tydeligere frem. Et stærkt møde med MIG som JEG er! Jeg fyldes stadig med stolthed, når jeg tænker tilbage på det. En stærk ydmyghed. En stor respekt for mit indre! Min sjæl er tydeligere, min intuition er stærkere.

Fysisk føles kroppen stærkere. Jeg føler JEG fylder mere i mig. Nu er det mig der fylder min krop, ikke andres holdninger og meninger.

 

Jeg opdagede også at i min nye tilstand behøvede jeg ikke at vide alt. Jeg behøver ikke kontrollere alting. Fremtiden kommer af sig selv, og selvom jeg stadig tænker over fremtiden, så er det ikke helt på samme kontrollerende måde. Tingene sker som de skal. Når tiden er inde til at snakke med andre om fælles planer, så dukker det rigtige tidspunkt op og timingen vil være rigtig. Jeg behøver ikke tænke på alt og være den store planlægger. Jeg kan plante frøet og nære det, og så sker tingene lidt af sig selv.

Jeg kan ikke vide hvor langt jeg er i min proces. Jeg ved bare at selvom det er svært og hårdt, så har jeg fået det jeg bad om, og lige nu føles det, som om det er det værd!

Nye vaner skal nu vokse sig stærke. Der kommer sikkert mange flere udfordringer. Det har været mange, og jeg føler mig overbevist om at jeg kan klare de næste også.