Hvad er healing

 

Velkommen

10. juni 2016

Hvad er healing?

 

Jeg vil prøve at fortælle lidt om hvad healing er for mig, sådan som jeg oplever det.

 

Healing kan være at sætte et godt stykke musik på og danse til det, eller have det i ørerne under en gå eller løbe tur. Bevægelse til musik ændrer noget i os. Vi bliver opløftede, glade, rolige. Vi kan også blive bevægede, fordi musikken gør noget ved os, eller kombinationen af bevægelse og musik. Det behøver ikke være fordi musikken minder os om noget. Det kan alene være den sindsstemning vi kommer i, der løsner noget undertrykt i os. At tude er noget der forløser gamle følelser rigtig godt. Så vær aldrig bange for at græde, hverken af glæde, sorg, savn eller det at være overvældet af lykke.

 

Healing er for mig et energi-skifte til noget bedre. Det kunne være en fyring, der betyder at du presses lidt ud at i følge dit hjerte og begynde at læse til revisor eller afspændings pædagog eller springer ud i livet som selvstændig købmand. Det kunne også være at du endelig får modet til at komme ud af et forhold, der bare ikke er godt for dig og dine børn længere. Det kunne også være du endelig fik hul på sorgen efter tabet af en elsket forældre. Savnet vil vi altid have med os, men sorgen dræner os og gør os syge.

 

Healing kan også være, som vi har set i tv, en håndspålæggelse og et energi-skifte finder sted og gør folk raske, eller bedre end de var tidligere.

 

Jeg har selv oplevet hvordan en energi-blokering har givet mig dårlig ryg. Det at jeg ikke brugte min evne til healing gav mig så mange spændinger i min lænd at jeg dårligt kunne komme ud af sengen. Og efter at have taget healingen til mig, og bruger den ofte, så har jeg ikke dårlig ryg i samme grad længere.

 

Jeg oplever lige som alle andre at komme ned i de sorte humør og energi huller. Der hvor alt bare er træls og øv. Hvor det er svært at se hvordan jeg lige kommer op igen. Men på mystisk vis så kommer vi op igen, hvis vi vil, og derefter oplever jeg at mine evner er skærpet. Hvordan mine sanser er forfinede, og mine fornemmelser er mere nuancerede. Jeg fornemmer engle, og ser den ofte med mit indre øje. Jeg kan nogle gange fornemme en tilsmudset eller "kluddermutter"-agtig energi, ligesom jeg også kan se når energierne flyder som de skal. Min intuition bliver hele tiden skarpere. Jeg får flere og flere beskeder, både til mig selv i hvordan jeg gør mit arbejde bedst, men også hvad der kan lægge bag de symptomer mine klienter kommer med. Det sker jævnligt at det som nager i nutiden stammer fra fortiden, som i tidligere i dette liv, men også fra tidligere liv. Når vi får ryddet op i det, så løsner blokeringer sig som ingenting. Jeg kan rydde op via tankens kraft, eller via samtale med klienten. Det er forskelligt fra klient til klient.

 

Tankens kraft vs. Healing. Er der forskel? Måske, måske ikke. Jeg tror den er hårfin, hvis der er forskel. Når jeg via tankens kraft healer så fornemmer jeg lyd, ting, dufte m.m., ligesom jeg for mit indre øje ser ting. Jeg ved aldrig hvor vi skal hen eller hvad der skal ske. Jeg får det vist. Det er en evne som jeg heldigvis er begyndt at stole på. Og jo mere tillid jeg har jo mere får jeg vist. Jo bedre jeg er i ro med mig selv under healingen jo bedre. Det er ikke ensbetydende med at jeg konstant er i balance. Tværtimod. Men jeg kan lave skiftet og gå ind i healingen som en bevidst handling. Det er som at gå i trance. Jeg træder ind i en anden dimension. Jeg er her fysisk og vi kan snakke sammen, men mit indre er et andet sted, for så kort efter at vende tilbage.

 

Healing er for mig at jeg ved hjælp af mine evner finder og fjerner klientens blokeringer. Laver et energi oprydnings arbejde og giver luft til at klientens energi kan flyde frit igen.

 

Hvad er energi så? Ja det er jo den som for mange er hokus pokus. Usynlig for de fleste. Det som holder os i live. Det som gør at alt og alle kan kommunikere uden ord. At kroppen fungerer optimalt og flydende. At processer i kroppen og i verden fungerer som de skal. At et frø kan vokse gennem jorden og blive til en blomst. Det som vi endnu ikke helt kan bevise via videnskaben.

 

Vi kender børne sangen: "blæsten kan man ikke få at se......" Men vi kan mærke den.

 

At det ikke kan bevises, er vel ikke ensbetydende med at det ikke eksisterer.

 

Jeg hader også at være i det sorte hul, som jeg tidligere nævnte. Men jeg elsker det også. Ikke mens det står på, men udviklingen jeg gennemgår og det som jeg får ud af det når det er overstået. Det gør mig hver gang stærkere som MIG og dygtigere til mit arbejde. Det er hårdt. Det er ulideligt. Det er dræbende for min tålmodighed. Det er frustrerende. Jeg hader de dage eller uger eller længere hvor humør og aktivitets niveau er i bund. Jeg vil så gerne være aktiv, kreativ, glad og fuld af pep. Jeg ved at jeg hver gang nok skal komme op igen, men jeg har lige som alle andre svært ved at finde årsagen og dermed kunne gøre noget aktivt for at vende tilbage til de lyse dage igen. Men pludselig så kommer det, og så kører det igen.

 

Healing i den periode - så vel som i de gode perioder, for at blive der..... - kan være at lægge på græsset og lade Moder Jord suge alt det negative og trælse ud af os, og derefter kan vi suge af hendes kraft som om vi havde rødder der kunne suge energi op fra jorden.

Vi behøver ikke gå ud på græsset. Vi kan ligge på sengen og forestille os det.

Vi kan lade solen og varmen rense os og sende os ny kraft.

Healing kan også være bare at ligge på sofaen og tillade kroppen at slappe helt af! Slappe helt af!!?

Prøv det. Ofte når vi sidder i eller ligger på sofaen, så tror vi, at vi slapper af. men vupti, så spænder vi da lige i nakken, eller skuldre, eller den arm vi spiller Ipad med. Måske vi spænder i benene mens vi ser ishockey, fodbold eller speedway. Måske vi spænder i maven når ham i filmen lige skal til at kysse hende den lækre og så dukker naboen op.....

 

Healing er forløsning af gamle følelser.

Healing er forløsning af gamle handlemåder.

Healing er at gøre tingene på den måde som passer til DIG.

Healing er at elske sig selv og dernæst andre.

Healing er fokus på det vi ønsker.

Healing er at slippe "trædemølle-tankerne".

Healing er at bede om hjælp.

Healing er at gøre det som gør dig glad.

 

Healing er vidunderlig!