Kontrol og tillid

12. oktober 2016



Den sidste tid har jeg tænkt meget over kontrol. Hvad er kontrol og hvad gør den ved mig? Hvorfor er den negativ for mig?


I sommers lavede jeg et opslag på min Instagram side, hvor jeg skrev at jeg ville gå en tur hver dag i et år. Jeg gik i gang, og jeg nød det. Det var så fedt at gøre det for mig selv. Senere på sommeren begyndte jeg i motionscenter 2-3 gange om ugen, min datter skiftede fodboldklub, og Linedance sæsonen begyndte igen. Så var det ikke længere en fornøjelse at gå en tur. Det blev vendt til stress. Det er rigtig fint at bruge ventetiden til fodbold, med at gå en dejlig lang tur. Men dage med både motionscenter og linedance, så blev gåturen bare til overs. Så den kontrol jeg førte med, om jeg nu også fik gået, og kontrollen med hvor mange kilometer det blev til, som eller startede ud som hyggeligt og sjovt, blev pludselig vendt til noget negativt pres, jeg fik lagt på mig selv. Jeg blev stresset. Jeg kunne ikke rumme alt det, jeg havde lagt på mine egne skuldre. Mine fødder begyndte at gøre ondt, mine ben blev ømme. Da min hæl gjorde ondt, blev jeg opmærksom på at nu sagde kroppen selv stop, for det jeg havde sat i gang.

Jeg valgte at holde trænings pause i 6 dage, og nu går jeg en tur når jeg har lyst og tid, og nu elsker jeg det igen. Og sikke en forskel! Glæden ved træning og gåture vendte tilbage. En god ting kan også overdrives på grund af kontrol. Selvkontrol blev negativ.


Kontrol er et af mine helt store issues. Den kommer i forklædning, og det tager mig tid at opdage den. Jeg bliver så ked af det, hver gang jeg opdager den, men også glad! Glad fordi så kan jeg illiminere den! Jeg kan ikke ændre på noget jeg ikke kender til. Jeg skal først opdage den, erkende den og så gøre noget ved det!


Jeg har sikkert lang vej endnu, men det er så det jeg må arbejde med. Og jeg gør det gerne, for det har positiv indvirkning på mit liv. Både fagligt, menneskeligt, personligt, i mit forhold, omkring mine børn og andre relationer. Jeg bliver konstant klogere - ja hvem havde regnet med det ;) - jeg bliver mere rummelig, og gladere! Jeg bytter den langsomt ud med TILLID!


For syv år siden blev jeg skilt. Jeg har lagt mange tanke-timer i hvad der gik galt. Det har været en blanding af forskellige ting. Også min kontrol. Jeg bærer også en del af "skylden" og jeg bærer også en del af ansvaret og æren for, at vi den dag i dag, samarbejder godt omkring børnene og jeg er så taknemmelig for hvor enkelt og let vi har det omkring børnene, for jeg hører mange grimme historier og kampe. Så tak!

Jeg indrømmer at min kontrol igen stod i vejen for mig. Jeg ville have det på min måde! Jeg gik ikke og kontrollerede lønsedler eller mobiltelefon!!  Jeg kunne derimod hidse mig op over at han brugte den "forkerte" grydeske når han lavede mad - god mad i øvrigt!

Jeg var ofte alene med børnene og når han så var hjemme, var jeg ikke opmærksom på at give plads til hans måde at gøre tingene på. Vi glemte at være kærester!


Så efter et par fejlslagne forhold, hvor jeg yderligere lærte at slippe noget kontrol, er jeg i dag i et dejligt forhold, hvor jeg ofte tænker: "stop - lad ham selv gøre det, det må han selv ordne, hans måde kan være mindst lige så god som min". Han gør tingene på sin egen måde. Jeg gør tingene på min måde, og vi er gode sammen alligevel. Det er en øjenåbner! Og det er befriende! Jeg går meget op i at give ham lyst til at være sammen med mig. Det betyder også at jeg indimellem holder mig for mig selv, og gør de ting Jeg gerne vil, uden egentlig at vide hvad han laver. Hvis han gerne vil være sammen med en anden, så har han faktisk rig mulighed for det, og det kan jeg ikke styre alligevel, så jeg lever mit liv og heldigvis har så han lyst til at komme og vi kan hygge, være alvorlige og diskutere muligheder m.m., og vi kan pjatte. Vi er gode til at lytte til hinanden og bruge hinanden. Vi styrer ikke hinanden og vi ejer ikke hinanden. Vi er kærester!


Befriende er også at jeg har overgivet mig, og lært at leve med et rodet køkken, og så hygge mig med familien, eller venner, eller andet, og så tage opvasken på et andet tidspunkt. Tidligere tillod jeg ikke mig selv fornøjelser førend at huset var pænt. OG HVAD SÅ?? Ja det er hvad jeg tænker og siger i dag!

Børnene har jo mere brug for mig end for et rent hjem. Den ping-pong børnene og jeg har i dag, er ikke kommet af ingenting. Det ER fordi jeg slapper meget mere af og gør tingene I EN ANDEN RÆKKEFØLGE! Her har kontrollen ikke længere taget i mig! og YES det er fedt! Nej det er da ikke fedt når naboen kommer på visit at køkkenet ligner lort, men sådan er det nu en gang her hos mig! Og helt ærligt, så er børnene jo så store nu at de kan hjælpe til. I mange hjem er der jo heldigvis også to voksne! 


Jalousi er den værste af kontrol-forklædningerne! Jeg har også været jaloux. Den er så grim og ødelæggende! Åh jeg bliver så ked af det bare ved at tænke på den. Og tanken om at mange går rundt med den! Jalousien er ikke kun ødelæggende for en selv. Den bliver også invaliderende for et optimalt forhold. Jeg vil gerne understrege at jeg IKKE har været SÅ slemt som jeg beskriver her!! Jeg har ikke forbrudt de mænd jeg har været i forhold med at se deres venner. Jeg har som nævnt ikke tjekket mobiltelefoner. Jeg har ikke "rendt bagefter" for at tjekke om han nu også var det sted han sagde han ville være. Jeg har gået med den borende mavepine og ikke kunnet sove før han var hjemme igen. Og jeg nægter at gøre de ting jeg har beskrevet. Det er et fangeskab for begge parter! Et forhold må være af lyst ikke af frygt! Lysten til at være sammen! Kærligheden må vinde. Et forhold med tillid og kærlighed der bliver vist i form af kram og kys, små gaver, en interesse i at den anden har det godt. Et ligeværdigt forhold! I dag hvor begge arbejder, er vi ikke længere afhængige af hinanden. I dag er kvinder også stærke nok til at bo selv. Ja de fleste af os er bedst når vi er sammen og sådan tror jeg også det skal være, men stadig skal det være af lyst, ikke af nød. Vi skal tale ordenligt til hinanden. Ikke nedgøre hinanden. Vi har alle sammen fejl! Enten kan vi acceptere dem, og ellers må vi videre. Der er mange fisk i vandet, men de har alle sammen fejl. Vi skal lære af det.


En af måderne hvor jeg blev opmærksom på mine egne fejl, er SPEJLET. Jep. De fejl jeg ser hos andre, rummer jeg selv i en eller anden grad! Ej den var ikke sjov. Prøv det! Jeg blev opmærksom på at jeg ikke turde fejle. Jeg turde ikke be om hjælp. Jeg ville være perfekt. Smågriner lidt - ingen er jo perfekt. Men derfor kan vi godt være perfekte for hinanden!