Santiago de Compostela

 

Velkommen

04. april 2016

Santiago de Compostela

 

Mange har gået på den berømte Camino. Mange flere kommer til at gå der. Jeg har ofte tænkt på det, og læst flere bøger om de der har taget turen. Jeg har ikke et udbredt ønske lige nu om at gå turen. Jeg tror, jeg en gang har været der. Til gengæld har jeg gået rigtig meget herhjemme og i mine meditationer. Vandret fra sted til sted. Gennem grisestier og mørke skove. Ud af stien som lå foran mig, og mødt det jeg skulle møde på min vej. Mødt følelser der skulle mærkes igen og forløses. Mødt mennesker jeg skulle lære noget af og sige farvel til igen. Gået mange lange stræk alene og skulle lære noget af at lytte indad uden at have andre til at vise mig hvad det var. Blive fortrolig med mig selv og Min intuition. Jeg har også været på tømmerflåde over Atlanten, hvor det ikke var muligt andet end at følge strømmen. Bare ligge der og laden vandet føre mig hen hvor jeg skulle. Ikke kunne se land i meget lang tid og bare overgive sig til uvisheden.

 

Alt dette er foregået i mit hoved. Som nævnt så er det ofte, hvad der foregår for mig under meditation. Men også mens jeg har taget lange ture i naturen til fods. Mange tanker og indre samtaler dukker op på den måde.

 

Gennem grisestier hvor der ikke var anden udvej end at traske gennem mudret. Nogle gange skal vi den vej igennem, for at lære af det. Det tog mig lang tid at tage mig sammen til at gå igennem. Jeg undersøgte andre muligheder, indtil jeg tog beslutningen at nu måtte jeg bare igennem, for jeg ville jo gerne over på den anden side, som jeg kunne se. Det viste sig at tanken om at skulle gennem mudder og grise var værre end turen igennem. Nogle gange skal vi tage springet og bare gøre det, og vide at der på den anden side venter noget bedre.

 

Jeg har kørt med tog og været sammen med mange mennesker på turen. Jeg har siddet og kigget ud på landskabet. Jeg har vandret i bjerge, og siddet på en bjergtop og nydt udsigten.

Jeg har stået i en tæt tåge og ikke anet hvilken vej jeg skulle. For pludselig at møde mig selv i en lysning i en skov, nøgen! Hvor min afdøde elskede bedstemor står og roser mig for at turde tage springet. Hun fortalte mig, at det er når vi er hjælpeløse og blottede, at vi for alvor kan se fremad, og derfra viste hun mig vejen ud af skoven, efter at have vist mig, hvor mig tøj lå.

 

En mørk tæt skov hvor næsten intet sollys har kunnet guide mig i hvilken retning jeg skulle. Selvom den kunne, havde jeg ikke vidst hvor jeg skulle hen. At sidde der op af et træ og vente på yderligere besked har været angstprovokerende. Det har lært mig at lytte ind i mig selv. Se mine egne værdier, og lytte til den indre stemme. Hvilken for mig skulle ske i mørke og total stilhed. Med tiden er jeg blevet bedre til at lytte til den, også i larm, men det er stadig bedst for mig i mørke og stilhed.

Jeg nyder stadig mine aftener, hvor jeg kan sidde på sengekanten i mørke og ro og forbinde mig med mine engle og guider. At sidde der og lade mig rense for fremmede energier og følelser, der trækker mig ned er det der giver mig ro i krop og sind.

 

For nylig mens jeg sad der på sengekanten, viste Santiago de Compostela sig for mig. Jeg var i mål. I mål for denne rejse. Der var store energier der bredte sig i mig. Der ER store energier der rejser sig i mig, kommer til mig, bliver vækket i mig. Jeg bliver healet og fyldt op med nye friske energier. Nogle var brugt op mens der også kommer nye til.

 

Jeg har på turen ikke kun sluppet mange gamle indebrændte følelser og udtjente holdninger. Jeg har også mødt nye væsener i form af Regnbueengle, enhjørning, højere stående engle som Sananda, Ærkeenglen Michael, Chiron og især min skytsengel har vist sig for mig.

Undervejs er der også sket forandringer i mit fysiske liv. Jeg har turdet åbne mig for kærligheden, selvom den ikke ligner de film jeg ynder at se i tv. Jeg har turdet mærke, at der er flere måder at være i parforhold på. Parforhold er ikke kun far, mor og børn. Jeg har fået vist at mine evner som healer og behandler er skærpet kraftigt. Jeg kan hjælpe på langt flere måder og på langt dybere planer end tidligere. Jeg har fået en ro indvendig som især gør sig gældende over for mine børn, hvor jeg har genvundet en kreativitet og et overskud, som betyder at antal af skænderier er styrtdykket. Jeg har oplevet, at selvom jeg mistede et godt betalt arbejde, jeg havde ved siden af min klinik, så boblede min sjæl af glæde. Og først der kunne jeg mærke, hvor godt det var for mig at slippe en stress, jeg ikke selv havde lagt mærke til.

Det har betydet at gamle redskaber omkring det at slippe frygten for økonomien, skal tages i brug igen. Livet er så forunderligt, at hvis ikke vi lærer det på den ene måde, så får vi en anden måde. Eller det vi ikke lærte til bunds første gang, giver os en ny chance for at komme dybere. Alle mine engle hjælper mig med at slippe frygten for ikke at have penge nok, og støtter mig i tilliden til at der er penge nok og arbejde nok til mig, til ikke kun at kunne leve af min klinik, men også leve godt af det, uden at skulle prostituere mig selv, og arbejde 75 timer om ugen. Jeg bliver skubbet helt frem på klippen og bedt om at åbne mig for mine evner, og fortælle mig selv, at jeg er rigtig dygtig og jeg, ligesom alle andre på denne jord, er et guddommeligt væsen med evner jeg allerede besidder.

Jeg er ofte misundelig på dem som lever deres passion ud. Lever af det og stor trives i deres succes. Arbejder med det de virkelig brænder for. Jeg glemmer bare at jeg selv gør det!! Jeg lever af min passion og trives i det og aner ikke hvilken succes jeg har. Jeg skal ikke lede efter nye veje, eller nyt arbejde, eller nye vinkler foreløbig. Jeg skal nyde mit daglige virke i klinikken og i min familie. Jeg skal nemlig også nyde min familie og mit hjem og roen til at læse en bog. Det skal ikke være arbejde det hele. Der er jo også veninder der skal passes, og ordentlig mad der skal laves og nydes ved bordet sammen med børn og kæreste. Så i og med, englene har vist mig at jeg lige nu er i mål, og ikke skal videre lige med det samme, så skal jeg finde en ny rytme i hverdagen, og bygge et stærkere fundament under alt det jeg har og kan. Udbrede det jeg kan og allerede ved.

Jeg står nemlig nu uden for den flotte imponerende Katedral i Santiago (i min indre verden). Jeg er fri. Fri til at gøre hvad jeg ønsker. Jeg er hel. Healet og klar til at tage hjem. Hjem? Hjem til hvad? Hjem til det som var, når jeg nu ikke længere er den jeg var?! Næ. Hvad er det så jeg vil hjem til? Hvad er det JEG vil?

 

JEG LEVER MIN PASSION. Hvilket jeg er dybt taknemmelig for. Hvor ville jeg ønske, at jeg selv kunne se det. Det hårde arbejde jeg har gjort. Nu må jeg gerne høste frugten af det. Jeg har sået alle frø. Vandet og gødet. Ikke jage længere. Ikke vente længere. Bare nyde og gøre det jeg gør så godt.

 

Jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg har svært ved at falde ind i tilliden, og at det er min helt store kæphest. Jeg VIL have tillid og tro på hvad mine engle fortæller mig, og tro på at alt er godt, og jeg har og får det jeg har brug for. Mine engle og min sjæl passer på mig og vil mig det bedste.

Samtidig vil mit ego også passe på mig. I det velkendte vel at mærke. Samfundet siger at hvis vi ikke kan leve af at være selvstædig så må vi lukke biksen og finde et andet arbejde. Det vil jeg ikke. Jeg vil leve af min klinik og jeg vil leve godt af den og det gør jeg!!! Alene tanken om et andet arbejde, giver mig stærk kvalme og maven snører sig sammen. Det er ikke min vej! Min vej er massage, zoneterapi og ikke mindst den healing der følger med at have klienter imellem hænderne. Hænderne taler deres eget sprog og det er i mit virke i klinikken at jeg trives. Det der ødelægger det gode for mig, er igen tanken om hvad andre siger. Og den skal ikke vinde. Jeg er nemlig temmelig dygtig til mit arbejde!!

At skrive dette gør det yderligere tydeligt for mig at jeg er i mål. Jeg har et solidt navn forbundet med mit arbejde. Jeg bliver anbefalet fra klient til klient. Bedre reklame findes ikke. TAK! Jeg har rigtige mange faste gode kunder og mange nye kommer til hele tiden. Og jeg gør en forskel. Hvis ikke jeg kan hjælpe med min behandling, så kan mine råd og healing hjælpe til at klienten kan hjælpe sig selv.

Jeg er ikke som alle andre. Jeg er MIG. Jeg tør stå ved mig selv! Det er englearbejde og healing der er drivkraften når jeg giver en god massage eller en god omgang zoneterapi. Uden den åndelige guddommelige hjælp ville mit arbejde dræne mig. I stedet bliver jeg høj af mit arbejde. Jeg bliver træt, men ikke drænet. Jeg arbejder bedst mellem 9 og 16. Hvilket jeg forsøger at overholde i et vist omfang.

 

At opnå succes med min passion for det alternative, healing og engle, er ikke at vide alt! Succes er at leve godt af det, uden at det er på bekostning af familie og samliv. Succes er også at vide, hvornår det er tid til at holde ferie og pause. Succes er at være i balance med mig selv i alle aspekter af mit liv. Så kan det godt være at jeg bruger en stor størrelse i tøj og har et ældre slidt hus, og en lille god bil.

Succes er ikke mange penge og stor bil og nyt hus, hvis der ikke også er et hjem og en familie og kærlighed! Ikke for mig i hvert fald!

 

Derfor må jeg gerne tænke stort. Det vi tænker er det vi tiltrækker! Hvilket jeg er meget bevidst om. Så når tankerne holder mig vågen omkring min økonomi, så arbejder jeg helt bevidst på at finde kilden der nager (en gammel følelse eller oplevelse som skal identificeres) for at slippe den og bringe mig selv tilbage til kilden af tro, tillid, ro og kærlighed. Hvor jeg arbejder ud fra at jeg fortjener og har succes.

 

Succes er også at vide hvornår mine egne evner ikke rækker. At hjælpe andre betyder også, at vi indimellem ikke skal eller kan gøre noget. Klienten kan hjælpe sig selv, eller søger hjælp hos en der har de kompetencer det kræver. Dermed har jeg også hjulpet ved ikke at gøre noget. Andre gange hjælper jeg stadig, selvom jeg ikke kan helbrede vedkommende. Det kan jeg ved at hjælpe klienten til ikke bliver dårligere, men holde et nogenlunde status quo.

 

Hvis du læser dette, og ser det som en opsang til mig selv, så har du fuldstændig ret! Jeg er ligesom alle andre. Jeg har også brug for et los bag i indimellem. Jeg har også brug for at fortælle om mig selv og mit liv, for at få tingene sat lidt i perspektiv. Jeg har også brug for en skulder at græde ud hos når frustrationerne hober sig op. Jeg bliver også træt af fordomme, bør og skal. Jeg bliver også sur, når noget i mig holder mig tilbage fra at leve MIT liv. Hvem er det jeg skal stå til regnskab for? Ja nemlig – kun mig selv! Hvorfor så bruge så meget tid på at retfærdiggøre det jeg gør og måden jeg gør det på? Tja sådan har vi vel hver vores små ticks?! Det hjælper mig ved at jeg får fokus på det, og først der kan jeg enten acceptere det eller slippe det.

 

Hvorfor lægger jeg så mig selv ud til offentlig skue på denne måde? Det gør jeg fordi jeg står ved at jeg ikke er perfekt. Ofte er er uperfekte lig med det perfekte i mine øjne. Som uperfekt kan jeg sagtens være dygtig og seriøs healer, behandler, rådgiver!! Og det er jeg nemlig!