Transformation

05. december 2016

 

 

Transformation.

 

 

Vi forandrer os fysisk hele livet igennem. Det er til at tage og føle på. Vores tøj bliver for stort eller for småt. Vi buler ud hist og pist. Et spædbarn lærer at sidde selv, for hurtigt at bruge str. 39 i sko. Det er det vi kan dokumentere visuelt.

 

Den psykiske udvikling derimod, er vi ikke helt forberedte på, og er sværere at dokumentere. Det er klart at går du fra trist til glad, så er der en forskel at mærke. Det spædbarn der lærte at sidde selv, gennemgår en transformation flere gange igennem livet. Det udvikler sig fra at være spæd til at være barn. Lærer at sno mor og far om sin lillefinger, lærer de andre i institution at kende, og opdager at de reagerer forskelligt. Derfra bliver det skolebarn, teenager, stadiet mellem ung og voksen. Så er barnet blevet voksen, og får selv børn, og oplever barnets stadier igen, men nu set fra oven. Tiden som teenager med hormoner, der raser og de følelser, der opstår når forelskelsen bruser. Ned ture og op ture. Wauw oplevelser og den totale rutschetur ned i gruset, som vi ofte ikke bliver skånet for. Alt det lærer vi noget af, og vi udvikler os mentalt og psykisk.

Imens alt dette sker så udvikler vi os sørme også spirituelt/åndeligt. Vi udvider vores perspektiv. Vores horisont bliver udvidet, og vi får en indsigt, som ikke kan puttes under det fysiske eller psykiske. Det kan derimod puttes ned i kassen med ”mig”. Vi er fysiske og har en psyke, et humør et reaktionsmønster. Vi har også en viden, vi ikke sådan lige kan putte i kasse. Det er det vi mærker og sanser. Det er vores intuition. Det vi instinktivt VED. Uden at vi kan forklare det særlig godt.

 

Sygdom og smerte er tegn på at kroppen ikke fungerer. Vi går til læge eller søger anden behandling. Vores sygdom ophører og smerten forsvinder. Spændingshovedpinen kommer igen, indtil vi ændrer det som er årsagen. Nemlig at vi strikker for længe ved for dårligt lys, eller spiller PS4 i 5 timer hver nat, eller går i træk på arbejdet hver dag. Værre symptomer og sygdomme kræver større behandling. Det kunne være operation eller stærk medicin. Hvilket dæmper eller fjerner symptomerne. Men årsagen? Hvad nu hvis årsagen ligger i det psykiske? De tanker vi har om os selv? Eller at vi går i et dårligt socialt arbejdsmiljø? Men hvad nu hvis den rigtige forklaring ligger på det spirituelle niveau? At vi har energier/ånder med os, som påvirker os? At noget fra før dette liv gerne vil heales? Eller at du selv er ved at nå et nyt spirituelt niveau? Om det er svært at forklare? Åh ja!

 

Mit eget eksempel: Jeg har sten i galdeblæren. Galdesten. Det har jeg vist i ca. 5 år efter en scanning for nyresten. Jeg har aldrig haft et anfald pga. galdesten, troede jeg. De smerter jeg fik, lignede noget jeg har prøvet før. Bare langt værre og i meget længere tid. Så lidt har jeg mærket, uden at vide det var det. Da det tidligere også ret hurtigt er gået over igen, så har jeg ikke tænkt mere på det. Nu er jeg typen, som undersøger HVORFOR jeg har de ting. Ikke alt kan forklares og det tror jeg heller ikke på alt skal! Men nysgerrig som jeg er, så slår jeg op i Louise Hay’s bog Helbred Dig Selv. Der står under galdesten: Bitterhed. Stædige tanker. Fordømmelse. Stolthed. Er det mig? Nej vel? Jeg kan ikke genkende det selv. Til gengæld kan jeg genkende kontrol! Er de 4 ting under galdestenspunktet ikke bare udspringere af kontrol? Det er da pudsigt, at nu hvor jeg føler, jeg er igennem og ude over den negative begrænsende kontrol, at så får jeg et galdestens anfald? Den gamle forstokkede tankegang og handlemåde er på vej ud! Det er da det! Og mens det så står på, og jeg har været utilpas i gennem halvanden til to måneder, så udvikler jeg mig rigtig meget spirituelt. Jeg åbner op for nye niveauer af hjælpere, større indsigt og kæmpe udvikling af min intuition og empati. Jeg får langt kraftigere healing igennem nu, og jeg ”hører” langt mere og langt tydeligere end tidligere, og jeg mærker og sanser langt mere. Det er da en transformation, der vil noget. Og det er endda mens jeg står lige midt i det. Jeg har stadig til gode at få fjernet galdeblæren, og jeg er meget spændt på hvad der så sker.

 

Så sygdom og smerte er ulidelige og enormt ubelejlige. MEN det som følger efter, når det værste er overstået kan være så uendelig positivt. Nye paradiser åbner sig. Nye håb. Ny viden. Ny hjælp. Ny ro. Ny glæde. Mere rummelig og tolerant. Mere kærlighed, ikke kun til og fra andre, men i høj grad til og fra sig selv.

 

Det er ikke kun ved sygdom og smerte at vi transformerer os. Tænk teenageren som undergår en kæmpe udvikling. Lærer sig selv at kende på nye måder. Når et par bliver forældre og skal tage sig af et lille barn og møde den kærlighed der opstår der. Når et par skal lære sig selv at kende som forældre. Både sig selv og partneren. Når man som menneske udvikler sig personligt gennem livet med skiftende partnere, og deres familier og venner. Skiftende arbejdspladser og måske også diverse studier, og samtidig også som forældre i gennem livet. Når barnet selv bliver forældre og forældre bliver til bedsteforældre.

Det kan også være gennem en fyring, og det at være ledig og finde nyt og måske helt andet job. En flytning til en anden landsdel. Et skoleskifte. En skilsmisse. Et dødfald. En ulykke. Der er mange måneder, hvor vi alle bliver presset på, og skal lære os selv at kende på. Vi har alle hver vores at slås med. Og alt sammen for at udvikle os som menneske på jorden og som de ”energier” vi er.

 

Første gang jeg for mange år siden læste: ”Du er ikke et menneske med en sjæl. Du er en sjæl i en menneskekrop” – da tænkte jeg, at det var da noget værre volapyk. Det var ikke noget jeg kunne forholde mig til. I dag tror jeg på det og mærker det. Jeg er en sjæl som går igen. Det er ikke mig der dør. Det er min fysiske krop der dør. Jeg lever videre, bare et andet sted. Og når tid er, så kommer jeg tilbage i en anden fysisk krop. Det har taget mig lang tid at nå der til, og nok endnu længere tid at turde stå ved det. Det er også en transformation at ændre så drastisk holdning til det med sjæl og krop. Jeg er ikke selv bange for at dø, men jeg kan ikke holde tanken ud at mine børn skal levere videre uden mig! Så jeg forventer at være her mange år endnu. Der er meget min sjæl skal lære endnu, og der er rigtig meget jeg endnu skal give videre til andre. Livet har så meget mere at lære os, end at passe vores job, hus, have og vore kære. Vi kan bygge maskiner til meget. Vi kan få meget til at gro og vokse. Vi skal passe godt på vores jord. Alt sammen mens vi som sjæle skal lære rigtig meget, også af hinanden.

 

Happy tranformation!