Vi pløjed og vi så'ed


Velkommen


15. februar 2016

Vi pløjed og vi så'ed.. (salme 730)


Omkvædet lyder:

"alle gode gaver

de kommer ovenned

så tak da Gud, ja, pris da Gud

for al hans kærlighed"



Jeg elsker den salme og især dét omkvæd.

Der er, for mig, noget særlig trygt over det. Vi har sunget det lille vers/omkvæd rigtig mange gange, når vi var samlet hos mine bedsteforældre. Tryghed er vigtig. Den bringer glæde, kærlighed og  overskud med sig.


Mine bedsteforældre døde i 2000+2009. Jeg savner dem meget! Ej hvor ville jeg gerne kunne snakke med dem om alt det jeg oplever i livet nu. Alt det jeg som voksen undres over.

For nylig kom verset her til mig under en meditation. Særligt med det fokus at være taknemmelig.

At sige tak! Tak for de gaver vi modtager når vi har fødselsdag. Tak for værtindegaver, blomster m.m.

Husker vi også at sige tak for livet? Tak for glæderne vi har med hinanden? Tak for kærligheden fra en partner eller familien? Husker vi at skønne på de gratis gaver vi får hver eneste dag. Livet. Husker vi også at takke for alt det universet gør for os? For al den kærlighed englene bringer os?


Jeg har, ligesom alle andre, mørke dage. Selv på disse dage, er der små ting at være glade og taknemmelige for. Solen stod op. Det kan godt være det regnede hele dagen, men solen var der og gav den smule lys, der nu var. Der var stadig strøm i hvert et stik. Der var stadig genudsendelser i tv'et. Jeg fik stadig familien ind af døren hen på eftermiddagen. Der var stadig knop i hver en rhododendron. Jeg havde stadig et tæppe og tage om inger os? Jeg taler ikke om kvalitet, men om taknemmelighed. Selv de små ting tæller!

Og så er der jo heldigvis ofte et ocean af dejlige dage med langt større glæder at være taknemmelige for. Turen til Rømø og spejde ud over det store hav. Mærke solen varme de vindblæste kinder og høre havets susen og bølgerne, der slår mod stranden. Duften af havet. Det er da en velsignelse af sjælen, der er værd at takke for. De glade og sjove stunder med venner og familie. Det arbejde vi er så glade for at stå op til hver dag. Hverdagen som har sine trygge rammer. Mad i køleskabet, som ikke laver sig selv. Græsset der gror så hurtigt, at det igen skal slåes. Det er da bare vidunderligt!



Einstein sagde:

"Der findes to måder at leve livet på. Den ene er, som om ingenting er et mirakel. Den anden er, som om alting er et mirakel".


Jeg tænker ofte over dette. Jeg vælger hver gang: "som om alting er et mirakel". Jeg tror på vi får alt vi har brug for, når vi har brug for det. Måske i en anden form end forventet, men jeg tror på, at det jeg får er langt bedre, end det jeg først havde tænkt. Fordi jeg bevidst vælger det. Der er nogen eller noget som "ved bedre" og jeg begynder at trives med ikke at vide alt. Selvfølgelig ved jeg meget og bruger det jeg ved, men tanken om "ikke at vide noget" er befriende. Ikke at vide præcis hvad der ligger af gaver og venter på mig i morgen, eller i aften, eller i det nye job, eller det at blive gammel med en partner og god ven. Ikke planlægge alt, men gøre plads til overraskelse. Spontanitet. Herunder også; ikke at vide hvad der er den bedste løsning på et problem. Hvis det jeg vælger ikke virker, så har jeg ofte muligheden for at vælge om. Det kan også være, at det jeg vælger, giver mig et udfald jeg kan være tilfreds med, eller måske var det, den bedste mulighed.

Et tilvalg er også et fravalg. Jeg vælger altid noget til, når jeg vælger noget andet fra. Både ud fra intuitionen eller viden eller ved at springe ud i det, kontra at trække mig.



Glæde over det gode ting. Det er en ting.

At finde "gaven" i det sure. Det er en anden ting. Jeg tror den ligger der.

Det kan være en adfærd der vill ændres, fra en destruktiv til en konstruktiv.

Det kan være følelser, der vil tilgives, og opløses.

Det kan være tanker der opdages og ændres.

Gaven ligger der. Vi må finde den og åbne den. Den er der!


Når jeg arbejder med klienter i klinikken, eller i dagligdagen med mine børn, der vokser sig store, med veninder i livskrise, med forældre der blive syge m.m., så bliver jeg klogere. Nye historier, nye ting at forholde mig til. Nøjagtig lige som dig. Hver dag bliver min viden, min Uvidenhed, min tro og min intuition pirret. Jeg ved aldrig præcist hvad min dag bringer. Jeg kan vide at min næste klient kommer for at få hjælp til sin allergi eller stress, men jeg kan ikke på forhånd vide hvilken historie hun kommer med, eller hvad englene vil have mig til at gøre. Jeg kan spørge om det mest mærkelige ting, og uden at vide det, kommer vores snak ind på netop det, som kan være en hjælp her og nu. Og det kan være ALT muligt. Der er eksempler på at stoppe med at drikke mælk, begynde at tage C-vitaminer, at få en snak om da bedstefar døde. Alt muligt. Store og små ting. Men tag ikke fejl! Miraklet ligger nogle gange i de helt små ting, som derefter gør en STOR forskel.


Når børnene kommer hjem og fortæller ting fra deres hverdag, er det jo deres oplevelser. Dem kan jeg ikke tage fra dem. Jeg kan vælge hvordan, jeg vil reagere på det. Jeg kan sige: "nå". Eller jeg kan vælge, at gå dybere ind i hvorfor de så gjorde, som de gjorde. Andre gange ved jeg ikke, hvad jeg skal, eller hvordan jeg kan hjælpe dem. Det kan godt give store frustrationer hos os begge. Erfaringen viser mig, at ved at lade det ligge lidt og lave noget andet, så dukker løsningen op af sig selv. Så kan vi snakke og tude sammen. Udveksle erfaringer. Eller vi kan sige "pyt". Det kan også være vi får en snak om, at den kammerat som evt har gjort noget, måske selv har det svært, og derfor har svært ved selv at gøre det "rigtige".


Jeg elsker at blive klogere på livet. Jeg er nysgerrig. Jeg elsker den ro, der er i mit liv, når trygheden er til stede. Den ro er kommet, fordi jeg finder ro inden i mig selv. Jeg har altid troet at roen kommer når tingene rundt om mig falder på plads. Og der har ved Gud været rodet i mit liv. MEN.... roen kom da jeg ryddede op i mig selv. Så kunne jeg træffe de rigtige valg for mig. Trygheden har jeg selv bygget op. Jeg har valgt at gå fra at "ville selv" til at sige ja tak til hjælp. Jeg er gået fra at være, som jeg troede andre gerne ville have jeg var, til at være mig selv. Jeg kan altid blive lidt bedre. Det kommer - jeg arbejder nemlig på det. Og jeg synes det er sjovt. Det er motiverende hele tiden at forsøge at blive bedre, end jeg var i går.


Ved at lytte til det livet giver mig, ved at være taknemmelig, ved at tilgive, ved at tro på det bedste........... så lytter jeg til mig selv, og får det bedste af det bedste!!

Det er virkelig værd at takke for!

TAK!