Min egen succes historie

MIN EGEN HISTORIE


Jeg er så glad og taknemmelig, nu hvor jeg arbejder med stærke kvinder, der virkelig ønsker at blive den bedste udgave af sig selv, og som samtidig tør møde udfordringer.

 

Genkender du dette:

Du har står overfor, midt i eller efter en krise, sygdom eller skilsmisse. Du mærker smerten. Du er ulykkelig. Du er bange og angst, for hvad fremtiden bringer, og om du kan være alene, og om du nogensinde finder kærligheden igen. Håbløsheden. Ensomheden – Ingen forstår mig. Især det sidste – INGEN FORSTÅR MIG – jeg er helt alene med det her. Det var det, der ramte mig allermest.

Jeg græd og græd og havde fokus på elendigheden. Jeg lå på sengen. Alene, i en alt for lille lejlighed og bare hulkede min håbløshed ud. Da tanken brød igennem: ”Hvis jeg vil noget andet, må jeg gøre noget andet”.

Så jeg bad til Gud. Og sekundet efter, var det som om jeg fik et kram. Det var her forandringen lå for mig! Det var vendepunktet for mig! Derfra vendte tingene, og jeg har samlet alle brikkerne til det puslespil, jeg dengang ikke anede, jeg skulle samle.

Din historie, dit gennembrud eller vendepunkt kan være helt anderledes!!

 

Men lad os starte med begyndelsen:

Jeg er mor til to piger, og jeg valgte den rigtige mand til at være deres far i kød og blod! En af de få mænd jeg virkelig har elsket! Vi blev skilt da pigerne var 4 og 7. Der var i familien allerede to skilsmisser, og det de to sæt forældre kunne ikke tale sammen. Det ene par værre end det andet. Vi lovede hinanden, at skulle vi gå fra hinanden, så ville vi kunne tale ordentligt sammen! Det har vi overholdt. Det kan man godt, selvom man synes den anden er et fjols. Men hey… det kunne jeg jo også synes, selvom vi var sammen og jeg elskede ham! Så…?!?

Jeg mødte hurtigt en anden mand. Også nyskilt. Også vi forelskede os – men jeg kom aldrig til at elske ham. Jeg ville trøste ham og hjælpe ham, da han stod i en grim skilsmisse og de kunne kun skændes og råbe ad hinanden. Det gjaldt også ham og datteren – noget så forfærdeligt. (men til gengæld, oplevede mine børn, jo så glæden ved at min eksmand og jeg kan tale sammen.)

Han behandlede mig ikke særlig pænt. Vores kommunikation var ikke eksisterende, aftaler blev ikke lavet, og hvis de gjorde, blev de ikke overholdt, og han valgte at flytte. Jeg var helt nede! Jeg søgte hjælp og kom nogenlunde hurtigt på benene igen.

Jeg møder en ny på nettet, og forholdet når ikke rigtig at udvikle sig. Til gengæld havde jeg arbejde for ham i 8 år, hvilket jeg var glad for.

Jeg sagde til mine veninder. ”Nu gider jeg ikke mænd mere, før der er en, der banker på, og ikke går igen” - Det skete så. Så pas på med, hvad du ønsker dig.

Ja han bankede på, og da det var koldt, så kom han ind og lukkede døren og vi blev kærester. Efter 5 år flyttede vi sammen og…. Der gik kun 4 måneder, så stod vi ”på gaden”.

To teenagere og jeg og vores vigtigste ting flyttede i en alt for lille 2-værelses lejlighed på 67 m2. Resten blev pakket og stillet i opbevaring. Alt sammen inden for 6 dage. Klinikken blev rykket til en anden lejlighed i samme bygning, som vi nu boede i.

Det var et helvede. Jeg fik diabetes. Vi havde hver især ikke noget privatliv, så vi gik hinanden på nerverne, og jeg havde det så dårligt over, at udsætte pigerne for det.

Den store skulle på efterskole. Fik en drøj start, fordi lillesøster var alene, og meget påvirket af det hele. Det var forfærdeligt. Heldigvis vendte det efter 3-4 måneder, og jeg begyndte at rejse mig. Vi fik det bedste ud af det!

1½ år efter lykkedes det at flytte ind i det dejlige lejede hus, vi bor i nu. Med plads til alle, og alle vores ting hjemme hos os igen.

I dag har jeg det rigtig godt. Jeg har oplevet at gå ude i naturen og tale højt med mig selv, og pludselig stortude, fordi jeg blev overvældet af en følelse af at være forelsket i mig selv. Min vilje til at ville er stærkere end selvmedlidenheden!

 

Hvad var det der skete, den formiddag hvor jeg lå på senge og hulkede og bad til Gud?

  • Jeg turde erkende, at jeg havde det af h. til… Jeg turde erkende min elendighed.
  • Jeg turde bede om hjælp. Jeg turde række ud. Jeg turde gøre noget andet. Jeg turde indrømme at jeg havde brug for hjælp. Jeg sagde det højt! Jeg turde bede om hjælp fra et nyt sted. På en ny måde.
  • Jeg havde et inderligt og brændende ønske om bedring! Et ønske om at have det godt!
  • I mit tilfælde fandt jeg styrken i min tro (jeg er ikke missionsk, så bare rolig – det er blot min historie!) Jeg fandt ny styrke i de redskaber, jeg allerede kendte og brugte. Jeg turde være endnu mere nysgerrig på mig selv. Jeg dyrkede mere selvhealing, og fik indsigter i roen, når jeg mediterede. De ting jeg kunne i forvejen fik ny mening.
  • Jeg holdt vedvarende fast i ønsket om at få det bedre.
  • Pludselig var det som om, jeg åbnede op og tog imod healing. Jeg åbnede mig endnu mere for min indre guide, viden og visdom. Jeg fik nyt perspektiv og indre styrke.
  • Min vilje til at ville, blev forstærket. Jeg fik modet til at rejse mig og kæmpe for det!
  • Jeg tilgav mig selv. Tilgav at jeg skulle stå her i lorten.
  • Jeg brugte også min coach, og søgte hjælp fra mine behandlere. Så jeg var ikke alene. Min familie og venner, vidste ikke hvad jeg havde brug for. Hvordan kunne de? Jeg vidste det jo knap nok selv.
  • Jeg tilegnede mig ny viden
  • Jeg fik nyt perspektiv
  • Jeg begyndte at bede om det jeg vil have
  • Jeg ændrede tankegang
  • Jeg styrkede min bevidsthed.
  • Jeg gik fra at savne ”ham”, til at savne ”en”, til at nyde at være alene
  • Jeg bruger tiden på at blive en bedre udgave af mig, som jeg faktisk gerne selv vil date….. 😉

 

Så lagt ned behøver du ikke komme. Og selvom du er kommet så langt ned, så er der en vej! Der er en smuk lys vej for dig. En vej tilbage til livet, til glæden, til kærligheden og til din egen indre styrke!

Stands op nu – tag en beslutning! Vend dit nederlag, din følelse af fiasko til din styrke! Vend din sorg til mod! Vend din angst til din vilje!

Du har styrke, mod og vilje til at ville, og til at få det bedste ud af situationen, og vende det til din fordel. Og dermed være den bedste og skønneste mor for dine dejlige unger. Du er en stærk kvinde, og du er en formidable rollemodel for dine børn. Således er det!

Vi vil vores børn det allerbedste – og det fortjener de også! De fortjener at have den mest vidunderlige og gladeste mor i hele verden!

 

Jeg fandt styrken. Jeg gik vejen. Glæden ved at klare mig selv, den frihed og uafhængighed, giver mig mulighed for at gøre, det jeg har lyst til, og være den jeg er! Det giver mig styrke! Jeg blev yderligere bevidst om, at når jeg er glad, så er mine børn glade.

Jeg vil selv være den, der fylder mit liv med glæde. Jeg opdagede, at jeg kan elske mig selv. Jeg er selvkærlig og yder egen/selv-omsorg. Jeg lærte at prioritere mig selv endnu højere. Og nu føler jeg mig elsket og værdsat, på en helt anden og langt mere værdifuld måde, så når jeg får en kæreste, så er han en bonus i mit liv.

 

Hvad plejer du at gøre – hvorfor virker det ikke i denne situation? Hvad får dig til at føle dig bedre? Er det på kort sigt, eller på lang sigt? Har du brug for kærlig støtte? Ja det tror jeg du har! Og den er lige inden for rækkevidde. Men du må beslutte dig!

 

Efter min oplevelse på sengen, hvor jeg bad til Gud, begyndte jeg at gå regelmæssigt i kirke. Jeg har ofte været i kirke som barn, så det var dejlig velkendt og trygt. Gennem ordene i kirken, begyndte jeg langsomt at finde ny mening med livet. Det var jo den samme betydning, som det jeg kendte fra min spirituelle side, med engle og ånder, og en masse orientalsk visdom.

 

Du behøver ikke gå i kirke!! Du må finde det, der vil give mening i dit liv. Noget andet at gå op i, end at gå op i din elendighed.

Hvis du elskede at tegne som barn eller ung, jamen, så tegn! Læg dem på SoMe. Prøv at turde gøre noget ud over din komfortzone. Måske får du en bestilling, måske sælger du noget. Måske begynder du at male dine egne kort til fødselsdage m.m. og kan sælge dem.

Hvis du engang elskede at bage – så bag! Bag muffins og sælg dem, og doner 5 kr. til julemærkehjemmet eller børnecancer-fonden, eller noget helt andet.

Hvis du engang løb, cyklede eller svømmede – så meld dig til at løb og begynd at træne dig op. (So what, hvis du ikke kan gennemføre! Herre Gud da – det er jo bare et amatørløb. Du har allerede præsteret mere end langt de fleste!!)

 

Som nævnt fik jeg hjælp og støtte gennem min coach og de behandlinger jeg gik til. Det var nødvendigt, for mine børn reagerer altid, når jeg ikke har det godt. Heldigvis var jeg bevidst om det, så jeg skulle og ville have det godt – for mine børns skyld.

Og så… jeg fik diabetes. Hvilket i den grad også fik mig til at skifte fokus. Selvom det var svært når både elendigheden og selvmedlidenheden hang, som en tyk sky hen over mig.

 

Et redskab jeg brugte og stadig bruger er, at gå en tur og tale højt med mig selv. Skælde ud på Gud og hver mand. Komme af med mine frustrationer og også bede om det jeg gerne vil. Nu tænker du måske: ”det kommer jeg aldrig til” – det behøver du heller ikke – men jeg vil alligevel opfordre dig til at prøve det! Det virker!!

Det var gennem mine gåture og mine redskaber og coaching, at jeg fandt vejen fra Lidelse til Lykke. Jeg gik fra at være Offer til at have Styrke. Jeg fik følelsen af at være succesfuld mor.

Jeg oplevede at fra at savne HAM, så savnede jeg EN, til i dag at holde sig meget af mig selv, og jeg ved bare med mig selv, at når min kæreste dukker op, så er vi en bonus i hinandens liv. Det glæder jeg mig til. Og jeg ved det kommer til at ske! I dag har jeg styrken til at vente på den rette.

 

Vi vil det bedste for vores børn! Det bedste vi kan give dem, er at være glade forældre! De har måske også mistet kernefamilien, eller været igennem krisen på sidelinjen. Lad os give dem en vidunderlig mor! En glad mor! En skør og spontan mor! En mor de har tillid til, og som de tør komme til! En ærlig mor! Det er okay at være ked af det. Lad være med at skjule det for børnene. Tal med dem! Det skaber tryghed! De slipper for at gætte, og de slipper for at tænke, at det er deres skyld!

 

Styrk dine succes-kompetencer, og det vil smitte af på dine omgivelser. Få forløst de gamle følelser og tilstande. Du ønsker ikke en gentagelse med en ny partner eller hvori din krise består. Måske du endda allerede kan se et mønster. Bryd det! Nu! Du er stærkere end du tror. Du behøver ikke en mand til at gøre dig glad! Du tiltrækker en mand, når du er glad!

 

At turde vokse ud af en livskrise, er noget af det stærkeste vi kan vise vores børn! Du kan lære at elske dig selv. Anerkende, værdsætte, og prioritere dig selv. Du må være omsorgsfuld og kærlig over for dig selv. Så du er stærk i dit indre! Derfra kommer friheden til at gøre, som du har lyst til, og du vil elske din frihed og uafhængighed. Du vil være den smukkeste, stærkeste og kærligste udgave af dig selv, før du går ind i nyt forhold!

 

Når jeg har det godt, har mine børn det godt. Når jeg har det godt, er jeg en langt bedre mor. Når jeg har det godt, rummer jeg mine børn og deres liv og følelser. Når jeg har det godt, så er jeg meget tæt på at være den mor, jeg gerne vil være.

 

Jeg er nysgerrig på min egen indre stemme, på mit liv, på mit indre liv. Det styrker min intuition, som giver mig bedre redskaber til at være en endnu bedre udgave af mig!

Dette har givet mig overblik, bevidsthed, retning, så jeg i dag ved, at jeg elsker at arbejde med fraskilte, enlige mødre. Jeg elsker at arbejde med kvinder, der står ved en skillevej. Jeg elsker at dele mine redskaber og min viden med dem, så de styrkes og opnår et stærkt indre, en stærk intuition og er den allerbedste mor for sine børn! Når mor er glad, er børnene glade!

 

Når jeg bruger de redskaber og den viden jeg har, så står jeg stærk. I dag står jeg stærk. Jeg har bragt mig selv ud af lidelse og ind i lykke. Jeg er succes! Når jeg kan! Så kan du også!

 

Jeg kan hjælpe dig med

  • at rense det gamle ud
  • styrke dit selvværd
  • styrke din selvtillid og troen på dig selv
  • at finde ny (bedre) retning
  • starte på en frisk
  • finde fornyet energi
  • at tage lederskab over dit eget liv
  • at få nye gode rutiner, der styrker dig
  • at elske dig selv
  • få hverdagen til at være mindre kaotisk
  • at være den stærke, sjove og seje mor, der er en vidunderlig rollemodel for dine børn.

 

I dag hjælper jeg fraskilte eller kriseramte, ofte enlige mødre, med at finde og genvinde deres indre styrke og stå stærk i egen energi, ved hjælp af redskaber og coaching, der styrker og udvider af deres bevidsthed og selvkærlige handlinger.


Jeg hjælper dig med at styrke dine succeskompetencer!